Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 195 —
anstrænger mei alt hva jei kan for aa svælje. Men
da jei har faat ned et par skeer er det mei ikke
muli længer — og jei trækker uvilkaarli hode
tilbake fra skeen og ser igjen bønli op paa henne.
— Jei kan ikke, sier jei ulykkeli.
— Jaja, saa skal Di faa slippe da! sier hun me
et snilt smil, og sætter sei hen og spiser igjen.
Og jei sitter igjen der og ser paa henne, saa
un-derli lykkeli ulykkeli, og syns det er gott aa se
henne spise, gott aa se paa hennes bevægelser —
ossaa saa trygt og gott aa vite at hun ikke er vonn
paa mei mer...
Da hun har spist sier vi adjø til Jensine og gaar
opover bakken i solskinne. Fra grinnen som
lukker for Jensines lille ejendom svinget- vejen strax
bråt op omkring foten a en stejl bjergknaus — og
forsvinner saa bak den, op i skoven. Jei gaar der
ve siden a henne, stille tomset i hode, og bare ser
paa henne og føller henne som et barn — og
saasnart vi ikko længer kan sees fra Jensines hus tar
hun mei ve haannen og lejer mei, og da syns jei
jei har det gott. — Litt længer oppe kommer vi til
en aapning i skoven, en grøn bakke paa opsiden
af vejen, og der tar hun af, og lejer mei op for
bakken til noen busker i kanten a skoven. Bak dem,
hvor vi ikke kan sees fra vejen, sætter vi os ned,
og hun ser paa mei me store snille bedrøvete
øjner og snakker noe venli til mei som jei ikke
forstaar og klapper mei paa kinne. Og saa
pludseli bryter graaten op i mei — en tong stille graat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
