Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
underkastelse og autoritetstro mot vaaknende kritik og
tankearbeide. 1
Fra dette arbeider han videre i 3 aar, stadig bare optat
med sit tankeliv, indstillet paa at finde og paa at lære. Den
glæde han føler ved at bruke sin hjerne, gir ham ubegrænset
tiltro til dens arbeide ; han vover sig ut i de vanskeligste
spørsmaal, hvor han med sin 18 aars erfaring selvfølgelig ikke
kunde ta bund; under indflydelsen av Guizots „Histoire de la
civilisation en Europe" gir han sig ikast med at ville utforske
de store love i historien og de store kunstneriske principper
for stil. Da kommer tilbakeslaget; han skjønner at det han
eier av kundskaper og indsigt ikke slaar til ; før man kan
arbeide med menneskehetens historie og menneskets verk, maa
man søke at lære selve mennesket at kjende; „da fødtes mine
første idéer i filosofi". Han begynder at studere filosofi for
alvor.
Først det 18. aarhundredes kritiske filosofer.2 Resultatet
er en kritisk krise. Kritiken skjærpes, prøver sig paa alt, og
tilslut er det som alting ramler.3
Paa bunden av denne tvilens tid var han da han, 19 aar
gammel, kom op i øverste klasse. Det var som om ingenting
holdt mere; han var sønderslitt mellem tvilen som plukket
alting istykker, og evnerne som presset paa til positivt arbeide ;
og han var dypt ulykkelig over i sin kritik at ha fornegtet den
intelligens som det var livet for ham at tro paa. 4
Arbeidet paa skolen samlet sig om studiet av filosoferne og
de forskjellige systemer; men heller ikke dette gav ham nogen
løsning. Hans kritik saa de svake punkter i tankebygningerne,
hans dialektik plukket systemerne i filler, og han gjennemførte
1 L. c. s. 21.
2 1 dette finder man kanske et av de faa punkter hvor Taines
personlige lærere har hat indflydelse paa hans tankegang. 1 sin behandling
av det 18. aarhundredes filosofi (Origines B. 1 s. 318) oplyser han at
endnu i 1840 aarene blev Condillacs filosofi foredraget i 2 av Paris’
collèger. Det ene av disse to var netop Collège Bourbon, hvor Taine gik.
3 Je triomphais dans mes destructions; je me complaisais à exercer
mon intelligence contre les opinions vulgaires; je me croyais au-dessus
de ceux qui croyaient, parce que lorsque je les interrogeais, ils ne me
donnaient aucune bonne preuve de leur croyance; j’ allais toujours plus
avant jusqu’à ce qu’un jour je ne trouvais plus rien debout.
4 Je fus triste alors; je m’étais blessé moi-même dans ce que j’avais
de plus cher; ... Je me trouvais dans le vide et dans le néant, perdu
et englouti .... J’étais d’ailleurs à cette époque où la vie est
puissante, où l’activité surabonde, où l’âme cherche quelque chose à quoi elle
puisse s’attacher . . . Toute mon âme se tournait donc vers le besoin
de connaître et elle se consumait d’autant plus qu’elle réunissait toutes
ses forces et tous ses désirs sur un seul point. 1. c. s. 23—24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
