Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
sofiske stilling, av hans senere arbeider og brevene, hvad det
er han i den har villet. Han har villet gi en analytisk
fremstilling, altsaa den dekomposition av sjælslivets fænomener som
mangler hos Condillac, og hans stilling til Condillac og hans
egen senere fremstilling i „De l’intelligence" gir os hvilke
resultater han er kommet til. Hans avhandling om sansningerne
har været en videnskapelig underbygning av Condillacs idé om
at hele sjælelivet reducerer sig til sansningerne, som hører
legemet til. Men hvis han ikke kunde begynde mere centralt
for sit eget arbeide, kunde han heller ikke kommet værre i
det med hensyn til den herskendes skoles meninger. Paa en
underhaandshenvendelse til Ad. Garnier om emnet kunde
god-kjendes, fik han et bekræftende svar; men samtidig ogsaa skarpe
protester mot de konklusioner han var kommet til, og — en
henstilling om at gaa over i litteraturen, fordi han ikke egnet
sig til at være filosof.1 Dog skrev Taine sine to theser
færdige — den latinske er bare en slags supplement til den
anden avhandling om sansningerne. Garnier, som paany fik
av-handlingerne, stemte avgjort for forkastelse med henvisning til
at Taines konsekvenser ikke kunde forsvares; han fik
tilslutning av de to andre dommere og avhandlingerne blev avvist (15.
juli 1852 ); to maaneder efter fulgte utnævnelsen til Besançon
og Taines avsked fra statstjenesten.
Brevene gir selvfølgelige uttryk for den bitterhet slik
behandling maatte vække. Men nedslaa arbeidslysten og svække
energien, langt ifra! Næsten i samme øieblik er planen lagt
om ; Taine vil ta en doktorgrad paa et ufarlig litterært emne.
I begyndelsen av aaret hadde han tænkt paa en agrégation i
litteratur, og hadde da studert fabelens historie. Noget av dette
stof maatte han vel kunne bruke — 27. juli har han planen
færdig til en essai om La Fontaines fabler; i løpet av vinteren
skriver han sine to theser og forsvarer dem 30. mai n. a. Men
han opgir langt fra sit arbeide med at grundlægge en teoretisk
psykologi som støtte for sine senere studier. Han tar op igjen
sit arbeide om sansningerne, men paa en bredere basis, og
begynder i dette aar utarbeidelsen av en stor „Théorie de la
connaissance". Ved siden av dette fortsætter han arbeidet med
at indsamle stof; nu er naturvidenskapernes tid kommen. Han
følger kurser i zoologi og botanik, og dissekerer paa La
Sal-pêtrière. Og saa har han endelig skoletimer for at klare de
budgetmæssige vanskeligheter !
1 Corr. 1, s. 276.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
