Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
2.
Om Taines latinske dissertats „De personis Platonicis"
behøver jeg ikke at si mange ord; den er ikke av de arbeider,
som tæller med i hans produktion, i alt væsentlig
sammen-kjedninger som den er, av oversættelser fra Platons dialoger.
Noget av stoffet vil man finde igjen i den senere essai „Les
jeunes gens de Platon" i „Essais de critique et d’histoire".
Man merker baade i dissertatsen og i essaien et forsøk paa i
oversættelserne at bevare Platons tone, og forsaavidt er der i
dissertatsen litt av et program og litt av en opposition. Platon
var før oversat i fransk høiretorisk stil, i elegante, vel
avbal-lancerte perioder og i vel polerte vendinger; det var Victor
Cousins arbeide. Men, selvom oppositionen er der i dissertatsen,
uttaler den sig ikke tydelig.1
Dissertatsen er skrevet paa latin ; alle hans biografer fra
Monod til Giraud gir Taine attest for at han behersker latinen
helt ut. Paa mig gjør den indtryk av at være en særdeles
letlæst, litt almindelig og farveløs og noget franskklingende
skole-latin ; men jeg tør selvfølgelig ikke hævde nogen mening mot
alle de andre autoriteter. Bare paa et eneste sted, forekommer
det mig, tar stilen virkelig flugt og fart. Det er der, hvor
Taine taler om Sokrates’ metode, en metode som har fornyet
græsk filosofi og skapt grundlaget for al fremtids tanke.2
Men der er i dissertatsen et karakteristisk træk, som er
blit helt borte i Essaien. Set i grundplan hviler dissertatsen
nemlig paa en vældig forenkling av problemet, og derav følger
en sterkt skematisk fremstilling. Taine skildrer de unge
Atheniensere fra Platons dialoger, vil vise deres liv, deres
tænke-maate, deres idealer. Mot dem stiller han de fuldvoksne, som
av naturen er konservative, tilhængere av traditionen og
motstandere av reformer. Hos de unge bor Sokrates’ idéer; og i
Sokrates’ tragedie vil han finde sammenstøtet mellem
disse to leire, og det gamles seir. Taine ser problemet i sterk
forkortning, han ser bort fra alle sidehensyn, bygger det hele
paa to store virkende kræfter og deres sammenstøt. Og med
dette er vi med en gang inde i noget av det mest typiske for
Taines teknik.
Naar han begynder at beskjæftige sig med et problem, er
forenkling det første han søker. Hvis ikke problemet lar sig samle med
en gang under et stort enkelt grundsyn, saa tvinger han det
tilbake dit. Uten en slik forenkling, uten at ha „formlen for
1 Sml. Corr.
1 Se De personis Piatonicis s. 73 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
