Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Taines feilsyn i anvendelsen av loven om hovedevnen. Han
søker ikke dypt nok ned i sjælelivet; han blir oppe i de øvre
etager.1
3.
3 hele bøker skrevet paa 12 maaneder, og en fjerde
paabegyndt; ved siden av dette fortsatte studier med forelæsninger
og dissektion; og ved siden av dette skoletimer for at leve —
en behøver vel ikke engang at nævne hvor slikt arbeide fører
hen. Da Taine hadde indlevert sin Titus Livius til Akademiet,
var baade hjerne og krop utslitt hos ham; han fik en lang
periode hvor alt tankearbeide forbød sig selv, nogen lange triste
maaneder hvor han læste litt, spilte litt, gik lange turer eller
laa paa sofaen, og hvor han maatte ta sig sammen med al sin
kraft for at vedbli med sine skoletimer. En ondartet laryngit
slog sig til, han mistet næsten stemmen ; — og denne laryngit
blev den egentlige anledning til Taines bok om sin reise til
badestederne i Pyrenæerne. Hans læge forordnet ham en
badekur, og Pyrenæerbadene var berømte for sin virkning mot
hals- og brystsygdomme. Ved et tilfælde bragte nogen av hans
venner ham i forbindelse med den kjendte forlægger Hachette,
som bestilte en reisehaandbok over Pyrenæerne; og slik blev
„Voyage aux eaux des Pyrénées" til.
Denne boken betegner noget helt nyt i Taines produktion.
Ta et bymenneske hvis ben aldrig er kommet utenfor
fortau-gets asfalt, og sæt ham paa en ø i Stillehavet med besked om
at han skal finde sig selv tilrette. Jeg tror ikke forandringen
vilde være større for ham end den blev for Taine, da han
blev tvunget til at vende sine studier ryggen for en stund. Vel
hadde han ikke levet noget egentlig indeliv; han hadde
forlængst lært at søke ut fra sit studieværelse, var forlængst
begyndt at finde sjælebot i det at føie sit eget lille selv gli op i
den store Moder Natur. Men det var utelukkende et tankeliv
han hadde levet. I sin naturbetragtning hadde han med én
gang søkt ind til den store enhet — en enhet som han
omfattet med religiøs begeistring; derfor nærmer han sig aldrig
naturen uten i en religiøs ærefrygt. Hans tanke søker i den
de store principper, akkurat som naar den vil trænge ind i et
filosofisk system; hans øie søker ikke ned til lysvirkninger og
former og farver. Han filosoferer over naturbetragtning og
naturfølelse ; han iagttar ikke.
1 Jeg kan ikke her komme mere ind paa detaljer. Se nærmere
diskussionen i Kap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
