Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
denne teknik en metode,1 — en metode scm vi alle følger
den dag idag. Taine formulerer det som en naturvidenskapelig
lov ; hos ham blir det ikke længer en psykologisk metode, men
psykologisk anatomi.
Formlen, loven om hovedevnen, er intet andet end en
nødvendig konsekvens av hans psykologi støttet av Taines
Spino-zistiske idé om en aarsakssammenhæng,2 en idé som har faat
større indflydelse paa formuleringen av loven om hovedevnen
end paa indholdet av den. At forme loven ut under henvisning
til Spinoza er polemik, intet andet. Taine mente at finde
grundlaget for hele vort sjæleliv i sansningerne. Er der da en
utpræget eiendommelighet i mandens maate at sanse paa, vil
dette nødvendigvis sætte sit merke i hele mandens sjæleliv.
Derav er loven om hovedevnen dannet.
Vi har en farveblind mand. Han vil male. Ingen er jo i
tvil om at hans farveblindhet vil faa en væsentlig indflydelse
paa det han utfører. Sæt nu han ikke er dristig nok til at
male; han stikker eller han raderer. Ogsaa i dette verk, i hans
gjengivelse av farven som valør, vil et øvet øie kunne se hans
farveblindhet. Eller han blir forfatter. En skarp iagttager vil
kunne opdage hans egenhet i hans naturskildringer som i hans
interiører. Men, han er slet ikke kunstnerisk begavet, denne
vor farveblinde mand. Allikevel vil man kunne lægge merke
til anomalien i hans maate at opfatte farver paa; det vil
merkes i hans klædedragt, i hans maate at indrette sit hjem paa,
i hans arbeide — i alle fald hvis han er manufakturist. Det
er en saa evident sandhed som ligger i Taines teori.
Om man kan anerkjende Taines teori i hele dens
rækkevidde, kommer altsaa tilslut an paa om man deler hans
psykologiske grundsyn eller ei. At diskutere selve dette hører ikke
hjemme i en avhandling som denne. Men det som er
grundlaget for Taines teori, er efter min mening uimotsigelig rigtig.3
Det blir bare et spørsmaal, hvordan man anvender den. Og
i den anvendelse som Taine gjør av loven, maa den forkastes.
Vi er straks inde i den centrale feilopfatning hos Taine
med hans paavisning av hovedevnen hos Livius. Livius er
orator. Men det er et træk som ikke har noget at gjøre med
hans opfatning av tingene, men med hans anvendelse av det
han har opfattet; ikke med hans maate at danne idéer, men
med hans maate at bruke dem paa. Det er ikke et grundtræk;
det er et træk som hører den litterære façade til. Dette er
1 Cfr. Sainte-Beuve Quelques écrits de Taine i Causeries de Lundi B. 13.
5 Fortalen til Essai sur Tite-Live.
5 Det er samme grundsyn som har skapt den moderne stilforskning.
4 — Jæger: Taine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
