Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
selve manden at se, og endelig i myndige analyser levendegjøre
for os hans typiske verker. Men allikevel er det noget som
mangler. Jeg har søkt at klargjøre for mig selv hvad det
egentlig er. Kanske det er den ting at Taine har forsøkt at gi
Shakespeare i en formel. Den er vid, javel. Ifølge Taine er
Shakespeares særlige evne den helt og holdent fuldstændige
indbildningskraft; han ser enhver gjenstand han tænker paa;
han føler og tænker og handler helt ut som den personlighet
han fremstiller. Ja, det er væsentlig, men er det det hele?
Kanske er det mangelen at portrætet er utført som en
skisse i hovedtræk. Enkelte vigtige ting er utelatt.
Skuespillene med emne fra den nationale historie er ikke behandlet i
Taines fremstilling, og derved er Shakespeare stillet i et skjævt
forhold til sit eget England.
Eller er det slik, at det er den grundlæggende sympati der
mangler, den som gir den dype ærefrygt for geniet.
Personligheten Shakespeare staar ogsaa meget længer borte fra Taines
eget temperament end slike som Swift og Milton. Har han
nærmet sig Shakespeare som studieobjekt, ikke som en
personlig oplevelse? Men, der skjælver varmt følte ord i analysen av
Hamlet og av King Lear; og Taines beundring for Shakespeare
uttaler sig altid i superlativer. Hvad nu grunden kan være,
vi oplever ikke Shakespeare i Taines fremstilling slik som vi
gjennem ham oplever Milton eller Swift.
„Histoire de la littérature anglaise" og „Essais d’histoire
et de critique" staar i Taines produktion sammen ved
behandlingen av personligheten, og ved det historiske syn som bærer
dem. Formuleringen av dette er sen. Den berømte fortale til
litteraturhistorien, hvor metoden fremstilles, er først skrevet i
1863, fortalen til 2den utgave av Essais, hovedsvaret paa
indvendingerne mot metoden, saa sent som i 1866. Først litt efter
litt, gjennem de mange angrep og gjennem nye studier er
metoden blit Taine selv klar. Men grundsynet er gammelt. Metoden
er ikke lavet efter at undersøkelserne var færdige. Taines
litterære love er formuleringen av det grundsyn som bærer
undersøkelserne.
Metoden er anvendelsen av Taines fire1 berømte formler:
hovedevnen (la faculté maîtresse) til forklaring av personligheten,
race, milieu og moment til forklaring av verket.
Jeg har før under behandlingen av Taines „Essai sur
Tite-Live" vist hvordan formlen om hovedevnen er blit til, og har
der samtidig nævnt svakheten i Taines anvendelse av sin egen
psykologiske formel. Her staar det da bare igjen at utdype
hvad der før er sagt.
1 Den femte, teorien om „le personnage régnant", er først blit til senere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
