Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
et helt andet præg og et ændret utseende. Først overfører Taine
denne sin iagttagelse til at gjælde ogsaa dyreverdenen, og med
denne begrænsning er loven om milieuet helt utviklet alt i
„Voyage aux eaux des Pyrénées".1
Fra en slik iagttagelse til ogsaa at overføre teorien paa
mennesket er det kun et skridt.2 Men først fra 1862 av i
indledningen til „Histoire de la littérature anglaise" finder vi loven
om milieuet i den endelige formulering.3
Lovens anvendelse er sterkt betinget av dens oprindelse.
Det er fra naturvidenskapen Taine har tat sin idé. Rent
uvilkaarlig blir ogsaa hans utførelse av den naturvidenskabelig farvet.
Han har et meget skarpere blik for de naturlige forutsætninger
for et folks utvikling end for sammenhængen og
vekselvirkningen mellem den og fremmed kultur. Han overfører jevnlig
uttryk han har tat fra de naturlige forutsætninger til sin
kultur-videnskap, han taler f. eks. stadig om det „moralske klimat"
som betinger et verk. Og naar han har anledning til at
undersøke landets eller klimaets indflydelse paa kunst, merker vi
tydelig for en glæde det er ham at arbeide med denslags problemer.
Dette sætter forresten mindre spor i hans litteraturhistoriske
undersøkelser end i de kunsthistoriske ; dér er f. eks. en av
hans yndlingsteorier den, at malernes kolorit har sin aarsak i
landets naturlige beskaffenhet.
I den engelske litteraturhistorie dannes hans studier over
milieu-loven først og fremst av skildringer av landets natur og
klima, av næringsveier og levesæt; det er der han finder plass
til sin saa berygtede „beafsteak",som har været med at gi saft
og kraft til de litterære skildringer. Derimot kommer de
kulturelle indflydelser i skildringer av samfundsliv og institutioner
og paavisninger av sammenhæng med fremmed kultur først
i anden række. Det samme gjælder hans andre undersøkelser
over milieuets betydning.
Derved er Taine i sin anvendelse av loven om milieuet
blit sterkt ensidig. Men ved sine undersøkelser om
naturforholdenes indflydelse paa verket stiller Taine sig ind i rækken
av dem, som vil søke en sammenhæng mellem naturforhold og
menneskehetens historie. Rækken er ikke begyndt med Taine
og heller ikke sluttet med ham. Det er en historisk opfatning
som endnu ikke har sagt sit sisste ord.
Race og milieu bestemmer altsaa verkets almindelige karakter.
Men der staar endnu noget igjen, og her er det Taine formu-
1 S. 194.
’ Sml. ibid. s. 79.
’ Beyles indflydelse paa Taines lov om milieuet kan jeg ikke anse
for andet end rent ubetydelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
