Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
lerer sin tredje kulturhistoriske lov om momentets indflydelse.
Race og milieu bestemmer en kulturbevægelses art; de er
kvalitative bestemmelser. Momentet bestemmer dens styrke ; det er
en kvantitativ. Naar racen og milieuet sammen virker paa en
personlighet, paa et verk, virker de ikke paa kræfter som før
har været ubrukte. De arbeider paa lag av kundskaper, av
idéer, av meninger, av fordomme, som ligger igjen som arv fra
forfædrenes kultur. Den nedarvede og traditionsbetingede
kulturs indflydelse, det er momentet.
„Il y a pourtant un troisième ordre de causes; car avec les forces du
dedans et du dehors, il y a l’œuvre qu’elles ont déjà faite ensemble et
cette œuvre elle-même contribue a produire celle qui suit. Outre
l’impulsion permanente et le milieu donné, il y a la vitesse acquise. Quand
le caractère national et les circonstances environnantes opèrent, ils n’opèrent
point sur une table rase, mais une table où des empreintes sont déjà
marquées. Selon qu’on prend le table à un moment ou à un autre,
l’empreinte est différente; et cela suffit pour que l’effet total soit différent".1
Som moment virker den nedarvede kultur paa to maater,
dels sætter hele summen av kulturutviklingen sit merke i det
verk som blir utført, i den periode som kommer; men særlig
virker den paa to tidsaldre som følger efter hverandre ; det som er
færdig og overlevet, virker som moment paa det nye som følger.
Lad os som eksempel ta Taines kanske mest typiske
momentskildring. Med Cromwell var den engelske puritanisme blit
politisk og hadde med det sprængt den kulturbetingede ramme
for statsliv, for kirkeliv, for samfundsliv og for privatliv. I sin
hensynsløse kraftutfoldelse blir da protektoratet et voldsomt
virkende moment, og derved betinger det reaktionens styrke, hele
den engelske Restauration. Hvad er det som i denne er ændret
i de grundlæggende betingelser? I racen er der ingen
forandring. I milieuet kommer til to nye træk: den politiske ti I
-bakevenden til det gamle statssystem og den kulturbølge som
dette bringer med sig, idet de nye mænd er under sterk
indflydelse av fransk aand. Men momentet gjør at reaktionen blir
saa voldsom, at den politisk fører til den Store Revolution i
1689, at den litterært præges av Restaurationstidens
libertinerdrama, som sprænger alle de baand som ligger i nedarvet følelse
for moral ; at den i privatlivet ender i moralsk tøilesløshet ; og
at kirken organiserer kjætterforfølgelser. Ingen ændring i
racepræget, to ikke gjennemgripende ændringer i milieuet. Men
momentet er saa sterkt at tiden forbereder en ny
statsomveltning og præges av usedeligheten, litterært som i privatlivet.3
Ingen av Taines kulturhistoriske lover er blit saa kriticert
1 Litt. angl. Introd. s. XXVII.
’ At Taines skildring er for outrert, behøver jeg vel ikke engang at
gjøre opmerksom paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
