Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
menhæng, og slike hvor han har tat hele den historiske
utvikling med i behandlingen.1 Men paavisningen av en
sammenhængende kulturutvikling danner jo en del av milieuskildringen?
Forskjellen ligger i behandlingsmaaten. Enhver
sammenhængende kulturutvikling, og enhver periode som danner den, kan
skildres baade som del av milieuet og som moment.
Renæssancen i England er betinget av en ændring i det kulturelle
milieu. Men fra det oieblik den er fæstnet i England blir den
et mægtig virkende moment som bestemmer bevægelsens styrke
i lange tider.
Det er altsaa en væsensforskjel mellem loven om momentet
paa den ene side og lovene om race og milieu paa den anden.
I den mekanik — géometrie des forces — som Taine vilde gjøre
ut av kulturhistorien, er loven om racen og loven om milieuet
statiske lover. Loven om momentet hører ind under dynamikken.
Taine har formulert sine tre kulturhistoriske lover ut fra
den opfatning av historien han har faat fra Hegel. Men Hegel
er direkte ikke med i andet end formuleringen av loven om
momentet. Den moderne naturvidenskap har git loven om
milieuet. Loven om racen er fra Stendhal og Comte. Men
som system er lovene sikkert bygget ut efter mønster av Herder.2
Taine sier selv et sted at han kun har formulert en teori,
som „har slæpt sig langs jorden fra Montesquieu’s dage av".
Herders indflydelse har han selv aldrig nævnt, forsaavidt med
rette som den har været mere formativ end reel. Herder har
hat mindre at si for Taines tanker end paa den retning Taines
tanker tok; og han nævner i indledningen til „Histoire de la
littérature anglaise" Herder sammen med Ottfried Müller og
Goethe som dem, der først og fremst har forsøkt at føre det
nye historiske syn ut i praksis. Herder fremhæver som de tre
virkende kræfter i „det almindelige system av aktive kræfter"
som styrer alle menneskelige hændelser: stedet, tiden og racen,
1 I Philosophie de l’art en Grèce.
1 Cfr. Aulard s. 4 flg. Jeg har brukt Edgar Quinets franske
oversættelse i 3 bind, Paris 1827, av „Ideen zu einer Philosophie der
Ge-schichte der Menschheit". Likhetspunkterne er paafaldende. T. 1 har
flere undersøkelser av milieuets betydning, som opfattes naturhistorisk
ganske som hos Taine, og de er øiensynlig kommet til det paa samme vei,
fra botaniken gjennem zoologien til mennesket. T. 2 begynder med en
„climatologie des facultés morales" og utfører dette paa ganske samme maate
som Taine sit „milieu" (s. 26); og hele bindet er fyldt av undersøkelser
over racepræget. I B. 1 (s. 82) utvikles ganske som i „Les philosophes
classiques" at ernæringen er det grundlæggende i dyrenes konstitution;
og Herder har en fremstilling av der. græske kunst som minder sterkt
om Taines. Om her virkelig er reel sammenhæng mellem Herder og
Taine, eller om det bare er grundlaget og synspunktet som er fælles, kan
jeg ikke avgjøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
