Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
og han har likesaamegen tro paa at utviklingen er lovbestemt
som Taine selv.1
Man har gang paa gang indvendt mot Taines lover at
de likesaalitet som nogen andre formler forklarer talentets
herkomst eller verkets oprindelse. Man har indvendt mot ham, at
hvordan han saa analyserte personligheten, var der noget i den
som slåp igjennem det fineste maskenet han knyttet for at fange
den;2 at selvom race, milieu og moment virker sammen, saa
kommer allikevel ikke det geni og det verk de skulde synes at
bestemme ;3 og man har spurt hvordan hans lover tillater en
forskjel som mellem de to brødre Corneille. Race, milieu og
moment er det samme ; dog blev Pierre digter og Thomas en
ubetydelig blæksmører.4 Alle kritikere samstemmer i at Taines
lover miskjender personligheten. De gjælder kanske for en
periodes mindremænd ; men de naar aldrig op til den
spontane kraftutfoldelse som er geniet.
Det er indvendinger som gaar Taines lover hus forbi ; det
er spørsmaal som Taine aldrig har tænkt at gi svar paa. Han
beskjæftiger sig ikke med en personlighet som personlighet, med
en digter som digter, med et verk som kunstverk. Han har
aldrig med sine tre lover villet forklare geniets oprindelse. Han
har aldrig hævdet at geniet er en hovedevne som er skapt av
race, milieu og moment. Han har aldrig negtet personlighetens
absolute originalitet.5 Men han har heller aldrig villet
beskjæftige sig med dens absolute originalitet. Han opfatter og behandler
et talent, et kunstverk, i deres historiske sammenhæng, som
momenter i den store samlede historiske utvikling. Hans lover
vil ikke vise os personligheten, vil ikke gi os verket ; de vil
kun klargjøre det historisk betingede grundpræg i dem. Han
har engang sagt:
„Dans tout homme les qualités générales deviennent particulières et
les couleurs sont des nuances. Chacun reçoit de sa fortune distincte une
forme originale; les circonstances qui façonnent une âme ne
s’assemblent que pour elle seule et les moules où la nature nous coule ne
servent qu’une fois".6
1 Se særlig B. 2, s. 413: Toutes choses sur notre terre ont été ce
qu’elles pouvaient être selon la situation et les besoins du lieu, les
circonstances et le caractère du temps, le génie natif ou accidentel des
peuples. Admettez dans l’humanité des forces actives dans une relation
déterminée avec le temps et les lieux, toutes les vicissitudes de l’histoire
suivront comme autant de conséquences. Se ogsaa samme bind s. 143,
og s. 511-12.
2 Sainte Beuve, 1. c.
3 Emile Montégut, 1. c. om Butler’s Hudibras.
4 E. Faguet i Politiques & Moralistes T. 3.
5 Se særlig Brev til Sainte-Beuve Corr. 2, s. 307 og brev til Brunetière,
tr. i Feuilles d’histoire 1909.
6 Essai sur Tite-Live 214.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
