Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
det nye som sætter sit præg paa hans skildringer. Han hadde
villet søke „le beau style". Men fra det øieblik hans tanke
begynder at arbeide med stilen, sætter den sit grundpræg paa
den, det logiske. Det er alt iøinefaldende i „Histoire de la
littérature anglaise", som like før den blev utgit i bokform har
været underkastet en stilistisk retouche. Det blir bare endnu
tydeligere senere. Da er det Taine former sine naturskildringer
som et landskapsmaleri med forgrund og dybde.1 Da er det
Taine bruker sine naturskildringer til at klargjøre en idé, eller
fra dem finder en idé — som hele den række naturskildringer
som danner grundlaget for hans teori om sammenhængen
mellem en malers kolorit og de naturforhold han lever under.2
Dette viser godt nok hvordan Taine nu iagttar. Det er ikke
for at skildre, men for at forstaa. Inden Taine kan bruke nogen
iagttagelse maa hans systematiserende hjerne bearbeide den,
finde de ledende principper, forstaa. Han hadde engang brukt
hele 3 dage paa at opfatte havet; først syntes han det saa ut
som en vældig mark med sukkerroer. Senere lærte han at se,
og paa Pyrenæerreisen saa han bare for at skildre. Nu ser han
nok ogsaa, men arbeider samtidig med det han ser. Han kan
nok iagtta, men ikke opfatte med en gang, hvis han mangler
forutsætningerne for forstaaelsen.
Dette gjælder selvfølgelig ikke Taines naturopfattelse. Der har
han nok med at se og saa bearbeide det han har set. Men
hvis han ser ny kunst eller hører ny musik, maa han ha de
tekniske eller historiske forutsætninger, før han kan opfatte.
Han kommer ind foran Raphaels fresker i Vatikanet, og er
ganske kold, eller endog frastøtt.3 Først efter flere besøk gaar
det op for ham at de i form og teknik er bestemt av
arkitekturen. Først ut fra de arkitektoniske principper kan han
opfatte og goutere det dekorative maleri. I Uffizierne gaar han
omkring med Vasari’s „Italienske maleres levnet" i haanden;
først ut fra de historiske forutsætninger skjønner han et maleri.
Og da han i Peterskirken skal høre Palaestrinas
Skjærtorsdags-miserère, arbeider han sig igjennem et tobinds verk om
Palae-strina og holder for sig selv og for os et foredrag om hans
1 Se naturskildringerne hvorsomhelst i „Voyage en Italie", i „Garnets
de voyage" eller „Notes sur l’Angleterre".
5 Paa lavlandet med fugtig luft, i Holland, i „les Landes", er det
lys-brytningerne og farvespillet som først slaar hans øie. I fjeldregionerne
med høi himmel og tør, klar luft følger hans øie landskapets konturer.
Derfra er der bare et skridt over til teorien : Nederlændernes og
Venetianernes rike kolorit har sin aarsak i lavlandet og det fugtige klima.
2 Voyage en Italie 1, s. 218.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
