Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
almindelige betydning findes altsaa ikke; den er en
misforstaaelse. Læren om de æstetiske fornemmelser hører direkte
ind under psykologien. Og regler for hvordan kunstneren skal
naa frem til at gi slike fornemmelser — en normativ æstetik — kan
ikke gives. Taine reducerer sin normative æstetik til to regler.
Den første er at fødes med talent. Den anden er at arbeide meget.
Men hvad er det saa Taine beskjæftiger sig med i kunsten?
Jo, den har ogsaa en sociologisk side. Kunstens princip er
at kunstneren i det som er grundlaget for det verk han skaper
— personen, tingen, landskapet — griper et hovedtræk, en idé,
og klarlægger den i det han utfører. Altsaa forstaar vi bedre
gjennem kunstnerens arbeide det som ligger til grund for hans
verk. Kunstneren kopierer ikke ; men ut fra det han har set
og oplevet skaper han noget nyt som anskueliggjør
hovedtrækkene i den tid han hører til i. I kunstverket finder vi altsaa
ikke noget speilbillede av kunstnerens tid. Men i kunstnerens
anskueliggjørelse av sin tids hovedtræk og ledende idéer har
vi materiale til at trænge ind i, tilegne os og forstaa hans tid.
Kunstverkerne er ogsaa „menneskelige dokumenter".
Taine har længe famlet med dette forhold mellem
kunstverket og kunstnerens samtid. Engang har han forsøkt at
forklare det ut fra „l’esprit de siècle" ; kunstverket gjengir den
ved et slags naturlig utvalg ;1 andre ganger har han forsøkt at
løse det ved kunstnerens sammenhæng med sin samtid; han er
i sin fantasivirksomhet helt ut bundet av hvad han har set og
oplevet,2 eller hans tanke er et slags uttog av det alle de andre
har tænkt.3 Men ingen av disse forklaringer tilfredsstiller ham.
Han løser det endelig ved en ny abstraktion, sin femte
kulturhistoriske formel „le personnage régnant".
„Le personnage régnant", det er den idealmodel som
samtiden omgir med hele sin beundring og sympati. Det er denne
model kunstnerne søker at fremstille i sin bildende kunst, det
er til ham de henvender sig i musik og lyrik, det er hans
idealer de søker at fremstille i arkitekturen, slik at i
virkeligheten al kunst avhænger av ham.4 Grunden er at alting i
tiden er en :
action de cet homme idéal et général autour duquel se rassemblent
toutes les inventions et toutes les particuliarités de l’époque; chacun d’eux
a pour cause quelque aptitude ou inclination du modèle régnant. Les
diverses inclinations ou aptitudes du personnage central s’équilibrent, se
harmonisent, se tempèrent les unes les autres sous quelque penchant ou
faculté dominante, parce que c’est le même esprit et le même coeur qui
1 Litt. angl. 1, s. 376.
2 Litt. angl. 3, s. 103 o. fl. st.
3 Nouveaux essais s. 150.
1 Phil. de l’art. 1, s. 102-03.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
