Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
a pensé, prié, imaginé et agi, parce que c’est la même situation générale, et le
même naturel inné qui ont façonné et régi les oeuvres séparées et diverses;1
gjennem denne „personnage régnant" er det man faar tak i
forbindelse mellem ting, tilsynelatende saa forskjellige som „en
allé i Versailles, et teologisk eller filosofisk ræsonnement hos
Malebranche, en verseregel hos Boileau, en Colbert’s
hypoteklov, en forgemakskompliment i Marly og en sentens hos Bossuet".8
Dette er jo en formel som maatte ligge svært nær for Taines
tanke, og han har engang i Histoire de la littérature anglaise
været like i nærheten av den.3 Men den er blit til fra
iagttagelser paa Italiareisen. Taine har staat i museet i Neapel og
set hvordan der i keiserbusterne ligger karakteristik ikke alene
av personligheten, men av hans tid. Han har selv iagttat le
personnage régnant. Og da han saa senere vil samle sine
indtryk av renæssancen, sker det ved hjælp av denne nye idé.4
Det staar bare igjen at formulere den, i Philosophie de l’art og
i fortalen til anden utgave av Essais.
Gjennem „le personnage régnant" hører altsaa kunstverket
med i sin samtid. Det er i denne abstraktion kunsten har sin
sociale bakgrund. Alle Taines kunsthistoriske verker er i
virkeligheten studier over denne „personnage régnant" i de
forskjellige epoker, og gjennem denne abstraktion blir Taines
kunsthistoriske arbeider en del av hans store sociale enquête.
Optegnelserne fra reisen i Belgien og Holland5 og boken
om reisen til Italien er forundersøkelserne, studierne over
den græske skulptur, renæssancemaleriet i Italien og den
hollandske og flamske malerskole er utførelsen. Nu har ikke Taine
paa reisen i Holland og Belgien — og heller ikke senere i Italien
— bare studert kunst. Vi finder smaanotiser om belgiske tiggere,
skildringer av det hollandske landskap, og optegnelser om liv
og sæder. Det er ikke heller overalt bare forsøk paa at
forstaa. I Jesuiterkirken i Brüssel brister han i latter; han kan
i den ikke se andet end forsøk paa at distrahere publikum;
religionen er ganske borte av den, bare symboler igjen. Han
glemmer heller ikke al kritik av de hjemlige forhold ; han
hævder at den popularitet den franske kultur nyder i utlandet først
og fremst skyldes de smaa tilfældige skuespil ; dette løsslupne
spektakel staar for utlandet som likesaa typisk fransk som selve
Champagnen. Men hovedsaken er allikevel kunst og kunststudier.
1 Essais s. XVIII (fortale til 2. utg.).
I Ibd. s. XVII.
II Se B. 4, s. 218.
1 Voyage en Italie, 1, ss. 180 og 224 flg.
s Notes de voyage en Belgique et en Hollande, tr. i Revue de Paris
1895. II og III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
