Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Alle de ledende idéer, som finder sit endelige uttryk i „Philosophie
de l’art en Pays-Bas", findes skitsert i noterne fra reisen i 1858.
En endnu mere utpræget studietur er reisen til Italien blit.
Taine drog til Rom, ned til Neapel, tilbake igjen over
Norditalien og hjem. Men resultatet for ham selv var først en stor
skuffelse. Alting er vakrere naar man ser dem hjemmefra, sier
han i et brev \ og han beklager sig bittert over lugten av raatten
kaal og skiddenvand i Rom, over korene som bræker i det
sixtinske kapel, over freskerne som er saa forfaldne, og over
kirkebygningernes latterlige og ekle pomp og pragt. Ogsaa i boken
sætter skuffelsen tydelige spor. Han har med sit religiøse
Schleiermacherske ideal ofte bøiet sig i den dypt religiøse
stemning i en gotisk dôm. Men i de syditalienske kirker kan han
slet ikke finde religionen ; den er bare en ussel fernis over det
gamle hedenskap, ovenpaa mystik og nedenunder et dyp av
sensualitet; og da han har overværet en kirkefest i Peterskirken,
utbryter han: „Aldrig har man feiret en smukkere hedensk
fest for en kristen Gud!"2 Den italienske race er de nordlige
dypt underlegen, og for det nyreiste kongerike og dets politik
gir han ikke en døit.3 Noget personlig utbytte, noget nyt at
leve paa faar han først — ja Michel Angelo undtat — da han
kommer til Norditalien. Venedig blev en oplevelse ; der
begynder han at tro at der kan være overensstemmelse i
temperament mellem en by og et menneske, og der ønsker han næsten
at slaa sig ned : „man vilde tilbringe aar der som en
opiums-røker; og saa meget desto bedre; den eneste virkelige maate
at utholde livet paa er at glemme det".4
Taine er unegtelig en ganske løierlig type av en
Italiarei-sende. Intet andet end studier og studier igjen. Næsten
beklagende utbryter han en dag: „Der er dage hvor ethvert forsøk
paa opmerksomhet er motbydelig, hvor man ikke er istand til
noget andet end nyde".5 Men skal han saa ut og nyde, tar
han i alle fald systematisk studium av 2 kirker paa hjemveien.®
Men tiltrods for dette er ikke „Voyage en Italie" med sine
to svære bind blit nogen kjedelig bok. Det findes i meste laget
kunsthistorie for et almindelig menneske; og bare én eneste
gang har Taine i den beskrevet et maleri slik at vi ser det,
og føler den samme frysning nedover ryggen som han selv har
følt, da han i Venedig stod foran Titians billede av St. Marcus
som beskytter slaven mot bødlerne.7 Men der findes ogsaa i
boken om Italiareisen folkelivsbilleder som er friskt set og friskt
1 Corr. 2, s. 284, sml. s. 280. 5 Voyage en Italie 1, s. 575. Sam-
menlign B. 1, s. 26 —29 om Peterskirken: grandios og teatralsk. 3 Le
Voy. en Italie 1, s. 21—22, og s. 104—05. 4 Voyage &c. 2, s. 382. 4 Voy-
age &c. 11, s. 499. 6 Voyage en Italie 1, s. 388. 7 Voy. &c. 2, s. 459.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
