Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Paany fremsætter Taine her sine teorier om forholdet mellem
kunst og natur. Maleri, skulptur og digtning er i princippet
imitation, dog ikke nøiagtig imitation, men med fremhævelse av
hovedpræget eller et specielt drag. I det øieblik kunstneren
efterligner, maa han bevare grundforholdene og
grundsammenhængen i det han efterligner; grundpræget faar han frem i sin
gjengivelse ved sin tekniske færdighet og ved at sløife
uvæsentlige detaljer; paa denne maate blir idéen, som i det han
skaper efter bare var „dominant", i hans eget verk „dominateur".
Dette at en idé i den blir „dominateur" er det som skaper
kunsten ; det er saa avgjørende, at den ting, at en idé blir
dominateur i kunstverket, kan skape kunst uten noget
naturgrundlag, arkitektur og musik.1
Kunstens maal og kunstens betydning er altsaa ganske
analog med filosofiens; kun i en anden sfære.
Æstetikken beskjæftiger sig da bare med grundtrækkene i
tidens tanker og tidens sæder. Den søker at bestemme
kunstverkets moralske temperatur. Vel skaper ikke denne
kunstneren ; han er betinget av personlige forutsætninger. Men den
bestemmer efter analogi med loven om det naturlige utvalg den
type av kunst som kan utvikle sig frit ; de andre typer naar
ikke frem.
Sammenligner man metoden, som den her er git, med den
Taine før har anvendt, ser man nok at det er den samme. Men
det er tydeligere fremhævet at den kun beskjæftiger sig med
de almindelige træk, og selve personligheten har faat større
plass. I princippet er det en indrømmelse til kritiken av
metoden. I praksis faar det mindre at si, for like litet som før
lægger Taine arbeidet paa at gi et billede av personligheten. Som
før vil han først og fremst psykologisk anatomere ham, som før
vil han søke ind til et abstrakt grundtræk, en hovedevne. Efter
hans mening er Rembrandt blit den han er ved en for ham
eiendommelig bygning av øiet.
Først naar Taine naar frem til en av de store kolosser som
i gigantisk kraftutfoldelse har tat op kampen mot sin tid, søker
han at tegne et billed av personligheten. En slik kamp mot
sin samtid har han fundet i Michel-Angelos kunst, og derfor
stiller han ogsaa Michel Angelo op som en av verdenskunstens
store mestre, lik i rang med en Dante, en Shakespeare, eller
en Beethoven.2
1 Taine har forresten adskillige steder søkt at stille arkitekturen i
forbindelse med et naturgrundlag, formen paa trærne. Og han er ogsaa
fuldt opmerksom paa at musik ogsaa har en psykologisk side, ved det at
den er analog med det menneskelige skrik (Phil. de l’art. 1, 45).
a Voyage en Italie 1, 278.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
