Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Ut fra denne metode gjennemgaar da Taine
renæssancemaleriet i Italien, det nederlandske maleri og den græske
skulptur. Først landet med de fremtrædende træk i naturlig
beskaffenhet og klima, som har stemplet racen. Saa det offentlige og
private liv, med en vældig underbygning fra litteraturen, fra
digtning og, for de moderne epokers vedkommende, fra memoirer
og ambassadørers indberetninger. Gjennem dette bestemmer han
„le personnage régnant" og fra ham kunstens type. Og saa gir
han skolens historie, avhængig av nye momenter i situationen.
Den italienske renæssance er bestemt av racen, som har et
positivt og praktisk grundpræg, som har mere sans for tingenes
ydre end for deres idé, som beskjæftiger sig mere med
mennesket end med naturen, og som med sin billeddannende evne og
sin kunstneriske sans har fundet sit felt i tegning, maleri og
musik. Dette racepræg finder sit klareste uttryk i det 15.
aarhundrede efter det støt som de humanistiske studier hadde git.
Den klassiske aand med sit hedenske grundpræg kunde der, i
Italien, utfolde sig frit, fordi den germanske invasion er saa
ubetydelig at den intet hadde ødelagt i det gamle
kulturgrundlag. Og kulturen blev pittoresk — i privatlivet, i den pragtfulde
klædedragt, i de overdaadige fester, i interiører som exteriører
— fordi disse ubrukte hjerner tænkte i billeder, ikke i abstrakte
idéer slik som vor tid. Ved dette pittoreske drag er maleriet
git. Paa grund av samfundsforholdene, hvor hver mand bare
hadde sig selv og sine egne kræfter at stole paa og hvor alle
ved egne kræfter maatte ta sig selv tilrette, blev det
menneskelige legeme det man var sterkest optat med at utvikle, og den
raffinerte, vellystige, men paa bunden brutale slagsbror blir
periodens personnage régnant, og ham er det maleriet gjengir.
Læg saa til de tekniske opfindelser — perspektiven og malingen
i olje — og de økede kundskaper, særlig studiet av anatomi, og
De har det italienske renæssancemaleri, hvor det hedenske
grundpræg langsomt bryter igjennem den traditionelle religiøsitet, og
hvor den overdaadige pragtutfoldelse i kolorit og fremstillingen
av det skjønne eller kraftige menneskelegeme gir særpræget.1
Nederlændernes maleri er ogsaa bestemt av racen. Germanen
stanser ikke ved det utvortes; han gaar i dybden og vil gripe
det som ligger skjult, selv om det er støtende og trist, og han
gjemmer ikke bort nogen detalj, selv om den er simpel eller
styg. Dertil kommer det specielt nederlandske nationaldrag, med
den positive og praktiske retning det har faat ved kampen for
1 En slik ekstrakt av tankegangen i boken gir desværre bare et
magert indtryk av hvad den indeholder, av den imponerende mængde
kundskaper og det mesterskap, hvormed de er utnyttet, av de mange fine
iagttagelser og av den levende stil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
