Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
tilværelsen i de vanskelige naturforhold. Der i Nederlandene
er sjælen jordbundet, der er ingen filosofi, ingen
verdensomspændende digtning. Nationen er en samling nyttige specialister, rolige,
jevne mennesker med en utpræget sans for denne verdens goder.
Av disse træk dannes „le personnage régnant". Lysovergangene
i et slikt vaatt klima gir den rike kolorit. Læg saa til den
historiske utvikling, og De har det nederlandske maleri, som gaar i
dybden, som foretrækker den nøkne sandhet for den smukke
dekoration, som skyr arrangement og komposition og som har sine
to specielle træk i den frodige livsappetit og den dype kolorit.
Ogsaa der begynder maleriet med en renæssance, men ikke
en hedensk paa klassisk grundlag som den italienske var det;
det blir ved de særlige forhold i landet en national renæssance
paa kristelige idéer. Gjennem den opdager den nederlandske
kunst mennesket og naturen. Med de kristelige idéers forfald
mister kunsten sit kristelige præg, men utviklingen blir stanset
ved at den italienske renæssance bryter ind, en bevægelse som
i sit væsen strider mot germansk aand. Under denne indflydelse
blir da kunsten ikke engang en national oversættelse av den
italienske renæssance; den blir bare en slags provinsitaliensk,
fuldt av barbarismer og ufuldkommenheter. Men under dette
fremmede holder den nationale kunst sig i portræt og
genrebillede, og dette nationale faar et nyt opsving ved
uavhængig-hetskampen, som ogsaa sprænger Belgien fra Holland med hver
sin nationale, ideelle, materielle som kunstneriske utvikling.
Belgien blir katolsk, kommer først ind i ordnede forhold ; dets
kunst opdager da mennesket igjen med de store lidenskaper,
med hans dyder og laster, og det blir den store skildring av
mennesket, sjæleliv og legeme, som blir det grundlæggende drag
i Belgiens kunst, med generationen der er født av den som bar
den store nationale reisning. Men da disse to generationer hadde
levet sit liv, var baade den politiske selvstændighet og kunsten
samtidig forbi.
Holland har sin egen politiske utvikling; det blir Europas
ledende sjømagt i de aar som følger efter uavhængighetskampen,
aar som præges av „overvældende mot, selvfornegtelse, vilje og
geni". Ogsaa her er kunstneren søn av heltens generation,1 og
han blir like selvstændig i sin kunst som i sin politik. Han
fæster da sit blik paa individualiteterne og gir ikke som Belgieren
typer eller kropper, men lyslevende personligheter fra sin egen
samtid.
Det eneste stof i Hollændernes billeder er samtiden med sit
særpræg og individet med sine eiendommeligheter. Men fra denne
1 Denne idé er det Taine har fra Emile Planat; se Revue de Paris
1895, III, s. 295.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
