Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
fortsættes næsten hidsig i „De l’intelligence". Tiden har vist
at til at fange dem naadde Taine ikke.1
Det staar igjen at paapeke det som Taine skylder andre
i de psykologiske undersøkelser. Grundsynet, at alle vore
tankeværdier er tegn, hvis væsen det er at repræsentere noget
andet, er som før nævnt fra Condillac, og Taine tar ogsaa ganske
som Condillacs „Langue des calculs" utgangspunktet i de tegn
som algebra og arithmetik bruker. I fortalen til „De
l’intelligence" sier da ogsaa Taine, at han bare har systematisert en
idé som Condillac har skimtet, og underbygget denne idé
viden-skapelig. Dette gir forresten ikke noget ganske rigtig indtryk
av forholdet mellem Condillac og Taine. Taine har
systematisert og underbygget, men han har ogsaa lagt ting til; først og
fremst er substitutionen i mange lag Taines egen, forestillingerne
som er substitut for billederne, disse igjen for sansningerne, o. s. v.
Desuten skiller Taine sig fra Condillac i fremstillingen av
hvordan forestillingerne blir til. Condillac mener at forestillingen
er en reproduktion av billedet, ganske som billedet er en
reproduktion av sansningen ; Taine derimot mener at saalænge
man reproducerer en billedspire, blir det billede av den, bare
mere eller mindre utydelig, og han sætter isteden forestillingen
i forbindelse med den tendens til at stige frem til bevissthet
som billedspiren i sig selv har.
Taines teori om billeddannelsen ser nærmest ut som om
den er formet paa en del iagttagelser av den skotske psykolog
Dugald Stewart. I sine analyser av sansningerne og i sin
paavisning av det fysiologiske grundlag for dem følger Taine særlig
Bain og Helmholtz. Der er i mange detaljer overensstemmelse
mellem Taine og Spencer, overensstemmelser som førte til en liten
feide, idet Spencer beskyldte Taine for plagiat; ingen som har
undersøkt de forskjellige punkter, hvor der er likhet, kan være
i tvil om at den ganske simpelthen skyldes at de begge støtter
sig paa samme autoriteter.2
Et enkelt sted har Taine efter sit grundsyn maattet stille
sin egen teori mot alle tidligere forskere; det er i den teori
for hukommelsen han fremsætter. Alle tidligere og alle senere
forskere støtter sig der paa associationslovene; Taine opfatter
hukommelsen som en serie reproduktioner av sansningen,
altsaa som en serie „sande hallucinationer". Efter sit grundsyn
1 Alt 1872 kom det første spiritualistiske motlæg mot Taines
psykologi. L. Empars: De la connaissance humaine
2 Avhandlingen om John Stuart Mill, som fra 1864 av danner en del
av supplementbindet til den engelske litteraturhistorie, er en ren forstudie
til disse kapitler i „De l’intelligence"; adskillige passus er da ogsaa
flyttet over uten ændring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
