Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
indlæg mot spiritualisterne, hvor han viste at alle de højtidelige
ord som bar det spiritualistiske system — slike som sjæl og
sjælsevner og kræfter o. s. v. — bare var ord, ikke mere. Det
er da med en gang klart hvordan han behandler disse begreper
i sin psykologi. Alt som hører sjælelivet til, kan opløses i sine
enkelte bestanddeler, sjæl, aand og selve jeg-begrepet likesaa
godt som en forestilling, et billede eller en sansning. Alle slike
ord er ikke andet end en etikette, som for den praktiske nyttes
skyld kan brukes om en gruppe sammenhængende fænomener,1
og som man kan forsvare at bruke, naar man engang har vist
hvad de indeholder. Taine bruker saaledes stadig selv „kraft".
Dette merkes først i en hel del polemik i selve fremstillingen.2
Men han søker paany stadig at opløse disse begreper ved sin
analyse, jeg-begrepet og selve ideen om en sjæl akkurat likesaa
godt som idéen om et stof,3 en materie hvorav alle ting er
dannet. Bevisførelsen, selve analysen altsaa, er ikke original
for Taine ; han følger stadig de engelske empirister. Det han
selv lægger til er, saavidt jeg kan se, idéen om „psykiske
forbindelser"; jeg kan i alle fald ikke erindre at ha støtt paa denne
idé hos andre end hos Taine, og for mig staar det som dette
er den frugtbareste idé hans psykologi fører frem. Han har tat
den fra kemien, selvfølgelig. For vort daglige liv og for vor
daglige tanke er vand et selvstændig stof, vi bruker det og
omtaler det uten at ta hensyn til dets sammensætning, og dog
vet jo enhver at det kan spaltes, at det er en kemisk
forbindelse av surstof og vandstof. Akkurat paa samme maate
opfatter Taine de psykiske grupper, enten vi kalder dem
sansninger eller forestillinger. En sansning er for vort daglige liv et
selvstændig stof, akkurat som vand er det. Men ganske som
vandet spalter sansningen sig for videnskapen, i de psykiske og
fysiologiske elementer som danner den.
Taine gjennemfører ikke akkurat i disse bestemte ordene
sin idé om psykiske forbindelser for de begrepers vedkommende
som spiller slik rolle i den spiritualistiske psykologi. Han sier
ikke bent ut at selve bevisstheten er en psykisk forbindelse;
men det er iallefald hans mening4; og ned til selve
bevisstheten projicerer han alle de andre spiritualistiske entiteter,
jeg-begrepet akkurat som idéen om en sjæl. I „Les philosophes
français" hadde Taine paabegyndt en jagt paa alle disse
spiritualistiske smaavæsener som sværmet om i tidens filosoß; jagten
1 De l’intelligence 1, s. 1.
2 Se særlig B. 1, s. 123 og B. 2, s. 6.
s Se B. 2, s. 121.
4 De l’intelligence B. 2, s. 64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
