Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
ved dette svækker de bare sin egen position, og blir feiet væk
ved første leilighet.
I spissen for de priviligerte, ikke i spissen for folket, staar
kongemagten, som ved sit virke har skapt Frankrike som ståt
og nu betragter den og behandler den som sin egen eiendom.
Systemet er galt, og da maa det falde.
Av den maate at leve paa, som de priviligerte stænders
gruppering om kongen gir, er skapt „l’esprit classique";
„l’indépendance de la raison raissonnante qui écartant l’imitation,
s’affranchissant de la tradition, pratiquant mal l’expérience, trouve dans la
logique sa reine, dans la société polie son auditoire, dans les vérités
moyennes son emploi, dans 1 homme abstrait sa matière, dans l’idéologie
sa formule".1
Av denne „esprit classique", sammen med tidsalderens
viden-skapelige nyvindinger, er gaat tidsalderens politiske -filosofi:
„le discrédit de la tradition, la prétention de refondre toutes les
institutions humaines d’après la raison seule, l’application des méthodes
mathématiques à la politique et à la morale, le catechisme des droits de l’homme,
et tous les dogmes anarchiques et despotiques du contrat social".’
Denne politiske filosofi faar sine overbeviste tilhængere blandt
det oplyste borgerskap, der ved privilegierne er stængt ute fra
enhver karrière inden staten. Borgerskapet støtter og skyver paa
en gjæring i de brede lag, som er tynget ned under alle de
offentlige og private byrder og som ved et daarlig aar ser sulten
imøte. Gjæringen vokser, der er ingen dæmning som kan stanse
den, for de selvskrevne ledere, adelen, har selv leflet med de
nye politiske principper. Og saa er krisen der.
Det er en skildring som er myndig tænkt og mægtig gjort,
uten tvil det litterært set betydeligste avsnit av „les Origines".
Og mot den har den kritiske histories indvendinger mindre at
1 Litt. angl. 3, 30. Taine begynder med at støtte sig til ideologiens
filosofer, og fremhæver Condillac’s metode som „le vrai méthode de l’esprit
français". Men ikke engang i „Les Philosophes français" er han helt
blind for ideologiens svake sider (s. 18—20). Mere og mere gaar det op
for ham at „l’esprit classique" er farlig stof; hans litterære studier blir
litt efter litt fulde av angrep paa den, og behandlingen av klassicismen i
England er en voldsom fordømmelse av den. Nu kan han ikke negte sin
sammenhæng med klassicismens filosofi, og hans analyse er bygget paa
klassicismens. Han søker at gjøre op med den for sin personlige
regning i Corr. 3, s. 268 : „L’analyse et la raison ne me semblent
destructives que lorsqu’ elles sont classiques et s’appliquent à l’homme abstrait".
Anvendt paa det levende menneske er den legitim og rigtig. — Men
Taines forhold til „l’esprit classique" er ikke gjort op med dette. Skal
der rettes et hovedangrep mot Taines tankegang, er det fra denne kant
han maa angripes.
2 Origines 1, s. 313.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
