Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
For at belyse Taines kildevalg gjennemgaar Aulard hans
henvisninger, og det er rigtig. Men saa slutter Aulard : av en
dokumentserie fra Archives nationales, der indeholder 103 kartoner,
citerer Taine 3. Altsaa kjender han av hele serien kun disse 3 ;
„lakunerne i denne dokumentation springer i øinene".1 Slik
sammenblander han gjennem hele boken Taines citater og Taines
studier; han laver en statistik over Taines citater og gaar ut
fra at med dette er Taines undersøkelser klarlagt. Jeg skjønner
ikke hvorfor Aulard ikke har tat skridtet fuldt ut og hævdet, at
naar Taine citerer „Frerons memoirer" s. 363, saa kjender han
av hele verket bare denne ene side; Aulards smukke statistik
vilde blit endnu rikere ved det. En slik slutning er i besste
fald vrøvl; men det er noget vanskelig at gaa ut fra, at en
saa skarpt tænkende mand som Aulard vrøvler.
Aulards konklusion er at Taines opfatning av Revolutionen
er feilagtig i stort som i smaat; hans kjendskap til kilderne er
i høieste grad mangelfuldt; hans underbygning av fremstillingen
er saa løs som den kan være ; den er præget av en haabløs
mangel paa kritik, og Taine citerer aldrig, „d. v. s. ikke en eneste
gang", rigtig; fremstillingen rummer først en fantastisk masse
slurv og unøiagtigheter, dernæst en række alvorlige feiltagelser,
og endelig en bunke tendensiøse forvrængninger, bestemt av at
Taine ikke vil skrive en fremstilling av Revolutionens historie,
men en tilrakning av den. Og han fremhæver et eksempel*
paa en fortielse saa alvorlig, at han synes han har ret til at
kaste ut en tvil om Taine har været i god tro. At forsvare
Taine mot denne anklage er i ethvert fald lettere end at
forsvare Aulard i de eksempler jeg ovenfor har nævnt.
Ved sin statistik over bommertene og feilene, ved sin
vældige dokumentation, ved sin masse-paavisning av svakheter
og slurv og unøiagtigheter, og ved sin voldsomme kritik gir
Aulards bok sig ut for at være selve historiens dom over Taines
arbeide. Og til at begynde med virker dommen knusende.
Men snart kommer man paa det rene med at det ikke er
selve historien som fører ordet; det er Aulard. Og at efter
denne type av kritik vil enhver historisk fremstilling være en
umulighet; en historiker kan ikke avtrykke alle dokumenter,
betingelsen for hans fremstilling er at han vælger mellem
kilderne — hvorved han altsaa ifølge Aulard viser at hans
kilde-kjendskap er mangelfuldt. Ikke ét historisk arbeide vilde staat
1 Aulard s. 77.
5 Aulard s. 163. Det er Dantons stilling det gjælder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
