Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVII
Hver sin thronhimmel i egen pande lur,
hver i eget hjerte har altar og offer kar:
drot er hver for jorden, prxst er hver tor Gud!
synger Wergeland. Menighetsandagten tapte sin magt
over netop de religiøseste gemytter, og troslivet blev
en sak mellem Gud og den enkelte. Religiøs indivi*
dualisme.
Kunstens og navnlig literaturens historie i det 19de
aarhundrede beherskes av en lyrisk subjektivisme, som
ingen tidligere perioder har noget tilsvarende til. Aldrig
hadde jeget spillet en tilnærmelsesvis lignende rolle som
nu; uavladelig underholder digteren sine læsere med sig
selv; med en tidligere ukjendt ublufærdighet blotter han
sit eget indre; før — i den klassiske tid — søkte for fat*
terne at skjule sine særheter og indordne dem under det
almengyldige, nu dyrket de sine eiendommeligheter, jaget
elter originalitet og utstillet sine privateste fornemmelser.
Før gjaldt det at bøie sig for regelen, nu gjaldt det at
hævde sig som en undtagelse. Digterisk individualisme.
Hvor er denne individualismes oprindelse? Kan man
datere den, kan man paavise dens kilde? Har den sit
utspring fra en bestemt kreds eller kanske fra en enkelt
mand ?
Ja, jeg tror det. Ikke absolut, naturligvis, et enkelt
utspring for en bevægelse findes vei aldrig i historien.
Men hovedutgangspunktet for denne strømning, som paa
en saa paafaldende og nv maate tilsyneladende næsten
pludselig gjør sig saa sterkt gjældende paa saa mange
omraader, — Hnder jeg hos Jean Jacques Rousseau. —
Rousseau er demokratiets og socialismens og (indirekte)
nationalitetsideens far, fra ham stammer ogsaa den pæda*
gogiske, den religiøse, den digteriske individualisme.
Men har der da ikke været individualister for Rous*
seau? I sagatiden? I renæssansen? Egil Skallagrimson,
Skarpliedin, Benvenuto Cellini, Michel Angelo, Luther, —
de var da vei individualister? Nei, — der er forskjel
paa individualister og individualiteter. En individualitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
