Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Familien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
blit tar, — reiser trå det hele og like ind i Tyrkiet. Vi
vet heller ikke grunden. Ritter gjør nogen gisninger. — Det
er, som saa otte, svigermoren som maa holde for, stakkai
Ritter tænker sig - ja for denne gang har han ikke noget
at holde sig til — at det især var den gamle fru Bernard
som hadde sat sig mot egteskapet, og at hun fortsatte
med at plage sin svigersøn efter giftermaalet, saa han til«
slut blev lei av det hele og pakket sin kuffert. Det er
jo ikke utænkelig; ti Isaac Rousseau kom ikke hjem
igjen tør fru Bernard var død — skjønt Konstantinopel
var jo lovlig langt bort at flygte for en svigermor, og vi
vet absolut ingenting om det. Rimeligvis har der vei
været pengegreier med i spillet, — det var vanskelige
tider i Genf netop i de dage, og det gik utover urmaker»
kunsten, hvis produkter i nogen grad jo altid er luksus*
artikler. Isaac hadde rigtignok faat en god klat penger
med sin kone, selv om det er overdrivelse av Jean Jacques
at kalde sin mor rik; velstaaende var hun dog, men
Isaac var en flottenheimer, og det er ikke urimelig at
anta at han var i forlegenhet.
Yi vet som sagt ingenting. Men saa meget tør vi
nok anse for sikkert, at grunden til hans forbløffende
flugt fra hjemmet. var ikke disharmoni i hjemmet,
ikke strid mellem egtefællerne, — men det var noget
utenfor, vanskeligheter av en eller anden art. Dypere var
altsaa ikke hans «evige kjærlighet» til hustruen, end at
han, straks der meldte sig nogen vanskeligheter, — reiste
fra hende og den nyfødte søn og forretningen og hele
greien, flan gav sin kone procura, og dermed syntes
han det hele var i orden.
Her møter vi et av de mest fremtrædende træk hos
den ældre Rousseau. — Han taalte ikke vanskeligheter —
han lukket øinene saa længe det lot sig gjøre, men rykket
de ham ind paa livet, saa flygtet han sin vei. Han stillet
sig aldrig som et ordentlig mandfolk ansigt til ansigt
med vanskeligheterne, optok ikke kampen med dem, gjorde
end ikke den allerringeste anstrengelse for at overvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
