Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Familien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
+3
Egteparret hadde nemlig maattet gitte sig i en fart, der
var peritulum in mora. Ikke desto mindre vovet bruden
at gaa til alteret med krone i haaret, hvad der var strengt
torbudt i slike tilfælde. De skyldige blev indstevnet, fik
en alvorlig reprimande og blev forbudt adgang til
nadveren, indtil de efter tydelige vidnesbyrd om oprigtig
anger et halvt aar efter atter blev tat til naade. — Dette
har rimeligvis Rousseau ingenting visst om, og han har
ve! i god tro fortalt historien om de samtidige to brylluper.
som familietraditionen har arrangert for at dække over
en gammel skandale.
Om vi kan stole paa hvad Rousseau ellers fortæller om
forældrenes kjærlighet, er vei ogsaa tvilsomt; historien om
den umaadelig tidlige barneforelskelse er ialfald ikke
sandsynlig; rimelig er det med Ritter at anta, at den
intime omgang først begyndte efterat familierne ved
Theodoras egteskap var rykket hinanden nærmere. Deri*
mot kjender vi egentlig ingen paaviselig kjendsgjerning
som skulde hindre os i at tro Rousseau i hans forsikringer
om farens ømme og stadige kjærlighet til moren. Men jeg
kan ikke si andet end at det ligner ham ikke. Øm,
— nok; men stadig? Der er jo ogsaa det som kan gjøre
os tvilsom. Jeg tænker ikke hermed paa det at han et par
aar efter hendes død giftet sig med en anden, det har
saa mangen mønstergyldig egtemand gjort, og Rousseau
fortæller jo desuten uttrykkelig at faren da han som en
ældgammel mand døde i secunda’s. armer, var det med
prima s navn paa sine læber og hendes billede i sit hjerte.
Men der er andre ting. F.t aar efterat de var gift, straks
efter at den førstefødte, Francois, var kommet til verden,
reiste fader Rousseau sin vei. Jean Jacques fortæller det
som en ganske dagligdags ting: «Mon pére, aprés la
naissance de mon frére unique, partit pour Constantinople,
oü il était appelé et devint horloger du serail.» Han
gjør ikke en eneste bemerkning i den anledning, ikke en
antydning til en forklaring, hvorfor den ømmeste og tro*
fasteste av egtemænd pludselig og like efter at han er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
