Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
ikke en optegnelse at stotte sig til, ikke et menneske at la
sig kontrollere av, og tor den tid her er tale om, ikke et
brev at soke oplysning av. Vi kan under disse omstæn»
digheter ikke andet end beundre den sikkerhet og klar»
het hvormed hans erindring har bevaret en hel række
av billeder fulde av levendegjørende enkeltheter, og den
intimitet hvormed han er istand til at stige ind i firtiaar»
gamle følelser og stemninger.
Men paa den anden side kan vi jo si os selv, at Rous»
seaus erindringer umulig kan være helt kongruente med
hans oplevelser. Menneskesjælen er ingen fonograf, den
er - med sin bedste vilje — ikke istand til efter mange
aars forløp at gi tilbake igjen indtryk i uforandret skik«
kelse. Menneskesjælen er en organisme og som saadan
tvunget til i tidens løp ganske ubevisst at bearbeide
erindringsstoffet, omskape det under indflydelse av senere
sjæleerfaringer.
At dette, som i sin almindelighet er selvindlysende,
ogsaa er tilfældet med Rousseaus erindringer, lar sig uten
stor vanskelighet paavise i mange enkeltheter. For at holde
os til første bok barndomsminderne — som idag alene
vedkommer os — saa sitter man hele tiden under læs»
ningen med den umiddelbare følelse, at disse optegnelser
vilde ha faat et ganske andet utseende, om de hadde
været nedskrevet samtidig med oplevelserne eller paa et
tidligere stadium av Rousseaus utvikling. Der forekom»
mer i hvert øieblik farvelægning, betragtninger, vurderinger,
som fører vor tanke hen paa forfatteren av La nouvelle
Héloi’se, Ilmile, Contrat social. Naar Rousseau fortæller
om sin barnelæsning av Plutark, og tilføier at det var
denne læsning i forbindelse med farens samtaler som
gjorde ham til den stolte republikaner, saa tør vi nok
gaa ut fra at den seksaarige gut ikke var nogen stolt
republikaner, selv om disse erindringer i modnere alder
kan ha været et medvirkende ferment i utformningen av
den polemiske politikers samfundssyn. Paa en lignende
maate har vi vanskelig for at tro paa Rousseau naar han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
