Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
fortæller om den tiaarige guts æstetiske naturglæde paa
Bossey; slike følelser er utænkelige hos en gut i den
alder og utvilsomt uvilkaarlig inddigtet av den naturtil*
bedende forfatter av La nouvelle HéloYse. Endelig er
der adskillige steder i denne første bok av Confessions,
hvor vi støter paa den pædagogiske reformator, som for*
urenser billedet av guttens förste opdragelse ved at stille
det i misvisende belysning av sine egne, mange aar
senere erhvervede pædagogiske teorier. — Kort sagt:
barnecrindringerne gir ikke og kan ikke gi det rene
billede av sjælsoplevelserne i deres oprindelige foregang,
men kun saaledes som de uvilkaarlig hadde omdannet
sig i den voksne mands sind.
Men ved siden av disse uvilkaarlige misvisninger er
der ogsaa vilkaarlige, tilsigtede. Der findes i hele verdens*
literaturen sikkert ikke en eneste selvbiografi som ikke
samtidig er en apologi. Det nytter ikke hvor meget man
bestræber sig for at være oprigtig og objektiv — den
moralske selvopholdelsesdrift blir allikevel for sterk; der
er i ethvert menneskes liv noget som han gjerne vilde
ha ugjort, som han gjerne vilde skjule eller ialfald und*
skylde, og han kommer derfor, kanske mot sin oprinde*
lige hensigt, men med fuldt vidende og vilje til at arran*
gere belysninger som ikke er ham ugunstige.
Hos Rousseau foregaar nu dette paa en noget ind*
viklet maate. De husker sikkert allesammen de stolte
ord hvormed han indleder Confessions:
«— Jeg har fattet en plan som er uten eksempel, og
hvis utførelse aldrig vil finde nogen efterligner. Jeg vil
vise mine medmennesker en mand i hele naturens sand*
het; — og denne mand er mig. — —–La saa doms*
basunen paa den yderste dag lyde, naar den vil, — jeg
skal møte frem for min øverste dommer med denne bok
i min haand. Og med høi røst vil jeg si: se, hvad
jeg har gjort, hvad jeg har tænkt, hvad jeg var. Jeg
har intet ondt fortiet, intet godt tilføiet — — — Jeg har
vist mig som jeg var, foragtelig og ussel naar jeg var
4 — Koukcau I,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
