Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Paa vildstraa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
— slik kapital hadde han aldrig eiet før, — der var ingen
grund til at hengi sig til frygt eller modløshet.
Han slentret omkring uten maal — for at føie sin fri*
het — han stiger op til militærvakten og fryder sig i den
brusende musik, han følger en procession, han nærmer
sig kongens palads, ser andre gaa ind, følger efter og
føler sig straks hjemme der. Under al denne vandring
melder efterhaanden hans ungdommelige appetit sig, han
gaar ind i en melkebutik og faar for nogen sous litt
tykmelk og et par skiver av det deilige piemontesiske
brød, — et herremaaltid, som han endnu tredive aar efter
mindes med ublandet glæde.
Natten falder paa, og han maa ha tak over hodet;
det finder han hos en soldaterkone, som holder logis for
ledige tjenere for én sou natten; vertinden og hendes
børn og gjesterne sover allesammen i det samme rum,
saa luften har vei ikke været tillokkende; konen gik altid
med uredt haar og halvt paaklædt, men hun var god*
hjertet og snild og var endog ved en senere leilighet Jean
Jacques til nytte.
Han slang adskillige dage omkring og nød sin uav*
hængighet og tilfredsstillet sin nysgjerrighet, var paa færde
overalt, baade i og utenfor byen, snuste og gjorde op*
dageiser og lot ingenting gaa sig forbi, som tyktes ham
nyt og merkværdig, og det var omtrent alt, for han
hadde jo aldrig set en storby før. Hver dag «gjorde
han sin kur», som han kaldte det, d. v. s. han møtte
præcis op i slotskapellet og lyttet til den herlige musik;
kongen av Sardinien var dengang bekjendt for at ha
verdens bedste sangere og orkester, og her la Rousseau
det første grundlag til den begeistring for den italienske
musik, hvormed han mange aar senere skulde sætte hele
Paris i brand. Ellers frydet hans øie sig ved den pragt
han saa omkring sig, og han befandt sig meget vei i det
kongelige selskap — uten at la sig imponere og uten at
misunde. Dog vandret hans blik ofte begjærlig henover
de fornemme damers skare, om det ikke skulde opdage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
