Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Paa vildstraa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
en prinsesse som tortjente hans hyldest, og med hvem
det var umaken værd at begynde en roman
Romanen skulde ogsaa snart komme, selv om helt*
inden ikke egentlig var av kongelig blod.
Saa enkelt og tarvelig Rousseau levde, kunde han
dog ikke være blind for at han meget snart nærmet sig
bunden av sin pengepung, og at han maatte se til at
finde paa utvei, og det snart. Saa gik han fra butik til
butik og bød ut sine gravørkunster, et par ganger fandt
han paaskjønnelse og anbragte et navnetræk her eller et
vaaben der; m«n mest blev han jaget paa porten og mere
end til et par maaltider tjente han ikke paa denne maate.
Da det var paa det aller værste, fandt lykken ham. En
dag han stod og kek ind i et butikvindu, opdaget han
bak disken en ung dame, som var saa vakker og saa saa
tiltrækkende ut at han uten betænkning gik ind og til*
bød hende sit lille talent. Hun viste ham ikke tilbake,
men bad ham sitte ned, spurte ham ut og fik hans historie,
gav ham arbeide, indbod ham paa frokost og opmuntret
ham paa alle maater.
Hun het Mad. Basile, en brunette, extrémement
piquante, hvis væsen lyste av godhet, saa selv hendes
lystighet hadde noget rørende over sig. Hendes mand
var paa reise, han var nok ikke fri for jalusi og hadde
til beskytter for sin vakre kone utset en hæslig og i alle
henseender litet tiltalende kommis, som var ganske fareløs
tor hendes dvd. Rousseau hadde naturligvis ikke været
mange timer i den smukke madame Basiles nærhet, før
hans hjerte stod i lys flamme, han kunde knapt puste
av betathet i hendes selskap, og var dypt ulykkelig naar
han ikke var hos hende; hun var trods den smule
koketteri som hun hadde tilfælles med alle italiener*
inder, yderst beskeden og tilbakeholden i sit væsen, alt*
tor skikkelig til at gjøre nogensomhelst opmuntrende til*
nærmelse. Rousseau iagttok jo ofte at hendes barm
bølget heftig i sterk bevægelse, og han var selvfølgelig
ikke i tvil om grunden; men han turde allikevel ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
