Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Paa vildstraa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
von av den gamle bekjendte italienske adelsfamilie So/ar.
Han hadde naturligvis snart sin lille roman igang igjen;
men denne gang blev det kun en ren fantasiroman. Helt*
inde var husets unge sønnedatter, den deilige mademoiselle
de Breil; Rousseau var betat til marg og ben, skalv og
blev idiotisk naar han var i hendes nærhet, spildte vand
paa bordduken naar han skulde skjænke i hendes glas,
men opnaadde knapt et blik fra hendes hovmodige øine.
Men der var andre i huset som blev opmerksom paa
ham; han hadde et stort øieblik én gang han under ser*
veringen fik anledning til at vise at han var mere end
en almindelig tjener, — en ung mand som baade hadde
læsning og opfatning.
Det blev anledning til at husets søn, abbé Gouvon,
tok sig av hans opdragelse, underviste ham i latin og
søkte at fylde nogen av de mangfoldige huller som hans
spredte læsning og tilfældige undervisning ikke hadde
fundet. Abbé Gouvon var en meget dannet ung mand,
som hadde gjort grundige studier; teologien, som han,
likesom saa mange yngre adelssønner, var bestemt til,
hadde ikke interesseret ham, og han hadde med forkjær*
lighet kastet sig over skjønliteraturen. Han gjorde sig al
møie for at lære Rousseau latin og gjøre ham fortrolig
med den klassiske literatur, og ved siden benyttet han ham
som sekretær; herved lærte han ikke biot udmerket rent
italiensk, men han fik ogsaa smak for den italienske lite*
ratur, hvad der, som vi senere skal se, ikke blev uten
betydning for hans egen produktion.
Med nogen ret sluttet Rousseau av den behandling
han fik i grev Gouvons hus, at man hadde høiere hensigter
med ham, at man tænkte at kunne bruke ham til noget
andet og mere end lakei. Og den fremtid han i den
forbindelse i sine drømme saa imøte, var naturligvis ikke
ringe. Det hele tiltalte ham allikevel ikke ubetinget,
veien til lykken gik jo gjennem en langvarig og besværlig
læretid; men han hadde altid tænkt sig at kongeriket
skulde falde ham i skjødet ved et pludselig under og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
