Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Vagabondliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
flammer i hans sjæl, den for froken Graffenried var ble»
kere og roligere, den for frøken Galley var den egent*
lige — blaffende og het. Den følgende dag og flere dage
efter gik han i hendes gate for at faa et glimt av hende,
og da det var forgjæves, skrev han til hende, og nu for*
smaadde han ikke den sortsmuskede frøken Giraud til
postillon d’amour.
Imidlertid — dagene gik, og Mad. de Warens var og
blev borte; Rousseaus situation blev mer og mer pre*
kær, og frøken Merccret blev ogsaa utaalmodig, hendes
frue hadde neppe tænkt paa at man ogsaa i hendes fra*
vær maatte ha noget at leve av, og kammerpiken bestemte
sig derfor til at reise hjem til sin familie — hendes far var
musiker i Freiburg. Men hun turde ikke reise alene, og
frøken Giraud foreslog derfor at Rousseau skulde følge
hende; og han var villig. — Anne Marie (Merceret) hadde
faa penger, og Rousseau hadde ingen; de blev derfor enige
om at reise tilfots; der er adskillige dagsmarsjer fra
Genf til Freiburg, og atter laa vandrelivet fristende for
vor vagabond. Veien fra Annécy til Freiburg gaar gjen*
nem Nyon, og her maatte naturligvis Jean Jacques stanse
og hilse paa sin far. Gjensynet var vistnok rørende, det
stemmer godt med begges karakter naar Rousseau i Con*
fessions utbryter: Que de larmes nous versämes en nous
embrassant! Men det kom allikevel ikke til nogen for*
soning; tvertimot, — Isaac Rousseau, som trods alt var
en ivrig kalvinist og stolt av at være genfcrborger, kunde
ikke tilgi sin søn hans kirkelige frafald og det dermed for*
bundne tap av borgerretten. Herom sier ganske vist
ikke Jean Jacques et ord i Iiekj endelserne; men i et brev
han skrev til faren kort efter, faar vi vite at denne hadde
avvist ham med sterke ord og ikke længere vilde kalde
ham sin søn.1 — Hans stedmor synes heller ikke at ha
1 Malgré les tristes assurances que vous m’avez données que rous
ne me regardiez pius pour votre fils, /ose encore rccourir å vous, comme
au meillcur de tous les péres. Dette brev, som er skrevet fra N’cu*
chätel og sandsynligvis sommeren 1731, er det a:ldstc opbcvartc av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
