Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Vagabondliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
likt ham; hun indbød ham til at bli og spise aftens;
men siden Rousseau avslog og gik sin vei, har vei ikke
indbydelsen været synderlig indtrængende.
Saa vandret han videre med sin lille veninde; hun
var snild og hyggelig og naturligvis forlibt i Rousseau,
som er fäché de faire tant de filles amoureuses de lui;
hun var ikke saa paatrængende som frøken Giraud, men
hun viste ham dog paa mange master hvor godt hun
likte ham. Hun var ængstelig for alle mulige ting, turde
ikke ligge alene om natten, saa de altid maatte overnatte
i samme værelse. Men hvis hun hadde nogen hensigter
med dette arrangement, saa blev hun ialfald skuffet; for
Rousseau anet ingen fare, og da han sa far%-el til hende i
Freiburg, var han den samme Josef som ved reisens til*
trædeise.
I anledning av avskeden drager han i Confessions et
vemodig suk ved tanken paa hvorledes hans liv kunde
ha formet sig, om han dengang hadde slaat sig sammen
med La Merceret og var blit boende i Freiburg. «Hun
hadde en avgjort tilbøielighet for mig, jeg kunde sikkert
ha faat hende og gaat ind i hendes fars arbeide. Min
lyst til musikken vilde ha gjort mig det kjært. Jeg vilde
ha slaat mig ned i Freiburg, en liten ’by, som ikke er
synderlig vakker, men hvis indbyggere er bra folk. Jeg
vilde ganske vist ha gaat glip av mange fornøielser;
men jeg vilde ha levet i fred til min sidste time, og
jeg maa bedre end nogen vite at valget her maatte
være utvilsomt.»’
Rousseaus breve. Hermed begynder der at flytc en ny kilde til kund=
skap om Rousseaus liv og tanker (brevene), i begyndelsen tynd og
spredt, men efterhaanden fyldigere og rikere.
’ Ducros (p. 60) citerer dette avskedssuk og knytter hertil en
række betragtninger: Ce qu’il cst interessant de relcver, h propos de
ce soupir de regret qui échappe å Rousseau au moment oü il prend
congé de son aimablc compagne de voyage, ce n’est pas qu’il ait poctisé,
ccla nous arrivc tous. les souvenirs de sa jeunesse, mais c’est que,
parvenu, au moment oü il écrit cette partie de ses Confessions, au
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
