Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Vagabondliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
hode; min søvn var sot, min opvaagnen endnu lifligere;
da jeg aapnet mine øine, saa de solen, vandet, det grønne
græs, et vidunderlig landskap. Jeg stod op og rystet
natten av mig. Sulten tok mig; glad vandret jeg ind
mot byen, fast bestemt paa at bruke to av mine sidste
seks lire til en ordentlig frokost. Jeg var i slikt perle«
humør at jeg gik og sang hele veien, ja jeg husker endog
at jeg sang en kantate av Batistin,–som jeg kunde
utenad.»
Hans glade morgensang skulde bringe ham lettelse;
mens han gik og trallet mot sin frokost, hørte han skridt
som nærmet sig bak ham, han vendte sig og saa for sig
en mand, som hilste paa ham og venlig spurte ham oin
han forstod sig paa musik. De kom i snak med hver«
andre, Rousseau fortalte den fremmed« litt av sin historie,
og tilslut blev de enige om at Jean Jacques straks skulde
følge ham hjem og sætte sig til at avskrive noter; til
gjengjæld skulde han faa alt hvad han trængte, mat og
husly.
Rousseaus nye bekjendtskap var en anto"jatefmunk
Rolichon, en lidenskabelig elsker av "„„sj^ Som sang
i smaa konserter han holdt »ammen med sine ven«
ner. Jean Jacques sat nu fra morgen til kveld i et litet
værelse og kopierte musik, bare avbrutt av maaltiderne ;
og de var ypperlige, han kan aldrig huske at han har
ætt slik i sine levedage; men det kom ogsaa vei med
for han hadde levet paa smal kost længe nu og var tør
som en træpind. Hans arbeide blev trods al hans flid
likevel ikke første rangs; da hans noteblade skulde bru«
kes ved konserten, viste det sig at ingen kunde spille
efter dem, saa fulde var de av feil, — utelatelser, gjen*
tageiser, transpositioner. Rolichon var allikevel snild med
ham til det sidste og gav ham til avsked endog nogen
skillinger, som han vei trængte. Imidlertid var der kom*
met brev fra Mad. de Warens, hun var i Chambéry nu,
var villig til at ta imot ham og sendte ham endog reise*
penger. Jean Jacques var henrykt og utaalmodig efter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
