Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Vagabondliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
komme avgaarde; men maatte bli i Lyon endnu en ukes
tid tor at besørge endel kommissioner for maman.
I denne tid var han stadig sammen med frøken du
Chåtelet, som ogsaa fik nogen betydning for hans utvik*
ling. Ilun var hverken ung eller vakker, saa nogen for*
elskeise blev der dennegang ikke tale om, men det var
en intelligent dame, som hadde set sig om i verden, og
som hadde en levende interresse for psykologisk menne*
skestudium. «Og,» sier Rousseau, «det var gjennem hende
at min interesse for første gang blev vendt i denne retning.»
Dette er vei ikke ganske rigtig; han har selv fortalt at
Mad. de Warens ogsaa hadde prætensioner som menneske*
kjender, og at hun yndet at underholde ham med moral*
ske foredrag over La Bruyéres Caractéres. — brøken du
Chåtelets yndlingsforfatter var Lesage, som paa en viss
maate var en fortsætter av La Bruyére. La ßruyére var
forløperen, Lesage var skaperen av hvad franskmændene
kalder le roman de moeurs ’. Rousseau laante Gil Blas
av frøken du Chåtelet, og selv om han endnu var altfor
optat av «de store følelser» til at være moden for for*
staaelsen av den realistiske livs* og menneskeskildring i
denne roman, saa læste han den dog med fornøielse.og læs*
ningen satte sine frugter. — Rousseau hadde under sin
langsomme og planløse aandsutvikling nu nærmet sig det
punkt hvor han stod bristefærdig til at springe ut, og
enhver liten luftning utenfra kunde faa betydning for den
retning, hvori hans opmerksomhet skulde vende sig. I
hans psykiske tilblivelseshistorie indtar ogsaa frøken du
Chåtelet sin lille plads.
Endelig kom avreisens forventede øieblik, og Rous*
seau vandret med let hjerte avsted mot det hus som han
nu længe hadde set paa som sit hjem. Det laa ikke
længere i Annécy, men det gjorde ingen forskjel, for det
var ikke stedet, men beboeren, som gjorde det saa kjært
for ham.
’ Cfr. G. Lanson: Histoire de la litterature française (Ed. 1906),
p. 660. __
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
