Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Chambéry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
fik istand maanedlige konserter hos Mad. de Warens,
hvor han selv med stolthet førte taktstokken.
Landmaalerkontoret tapte i denne nye belysning efter«
haanden enhver tillokkelse, ubehageligheteme ved det regel«
bundne og stadige arbeide blev ham mer og mer føie»
lige; at sitte otte timer 0111 dagen bundet til de kjedsom«
meligste forretninger sammen med mennesker som var
endnu kjedsommeligere, indelukket i et trøstesløst kontor,
som stinket av alle disse malpropre kontoristers aande,—
det var ikke til at holde ut for en mand som svømmet
i musik og drømte om storhet paa konserttribunen eller
i operahuset. — lian hadde jo ogsaa været forholdsvis
saare standhaftig denne gang, — i næsten to aar hadde
han sittet og skrevet og regnet, der fik jo være en ende
paa alle ting.
Og saa gik han en dag til Mad. de Warens og sa han
agtet at si op sin post og ofre sig helt for musikken.
Som ventelig var gjorde han ikke synderlig lykke med
denne nye overraskelse, maman fandt det i høieste grad
letsindig at opgi en hæderlig post, som skaffet ham sik«
kert utkomme, for at gi sig ut paa en musikers tvilsomme
og litet ansete bane. Men alle hendes indvendinger nyttet
ingenting likeoverfor hans veltalenhets lidenskabelige strøm,
han gik ikke fra hende før han hadde hendes samtykke,
og styrtet like til generaldirektøren for at ta sin avsked;
han følte det som han hadde gjort en heltedaad, «og
jeg forlot frivillig min post — uten grund, uten paaskud
med samme, ja større glæde end jeg for et par aar siden
tiltraadte den».
Det gik til en begyndelse bedre end man kunde vente,
da Rousseau nu uten videre etablerte sig som musiklærer.
Det var ikke frit for at det imponerte de gode borgere
i Chambéry at se en mand gi avkald paa en sikker stil«
ling for at følge sit kald paa saa usikre veier. En mand som
gjorde et saa uhørt skridt, maatte da ialfald brænde i
aanden, mente de. Desuten var der jo ingen konkur*
renter i den lille by, og blandt de blinde er den enøiede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
