Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Chambéry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
konge, sier Rousseau. Og endelig var han en ung mand
med et fordelagtig ydre, saa det varte ikke længe før
han hadde saa mange elever at hans indtægter fuldt op
ækvivalerte sekretærposten i landmaalerkontoret.
Jean Jacques var henrykt over byttet. Han dvæler
med velbehag ved alle de skjønne damer inden aristo*
kratiet som pyntet sig og paa alle maater gjorde sig ind*
tagende naar de ventet den smukke musiklærer. Der er
mørke og der er blonde, der er slanke og der er fyldige,
og Jean Jacques har sans for alle sorter, og alle er de
charmante, og han husker ikke én dame i Chambéry som
ikke er vakker.
Stundom nedlot han sig ogsaa til bourgeoisiet, og
blandt sine borgerlige elever dvæler han specielt ved en
frøken Lard, en sand model for en græsk statue, «som
jeg vilde nævne som den skjønneste dame jeg nogensinde
har set, dersom virkelig skjønhet kunde eksistere uten
liv og uten sjæl». Men desværre, hun var indolent, kold,
ufølsom i en grad, saa det var like umulig at behage
hende som at mishage hende. Til gjengjæld var moren
desto livligere og mere foretagsom; hun vek ikke fra
stuen naar han underviste datteren, og var paa alle maater
saa utfordrende, at selv Rousseau, som aldrig hadde været
ufølsom for kvindelig venlighet, fandt det blev for meget
av det gode.
Han fortalte om sine oplevelser blandt sine kvindelige
elever og navnlig om madame Lard til Mad. de Warens,
paa hvem disse historier hadde en høist merkelig virk*
ning og foranlediget et endnu mere overraskende skridt.
Herom fortæller han i Confessions (5te bok):
«— — — Maman saa, at hvis hun skulde redde mig
trå ungdommens farer, saa var det nu paa tide at behandle
mig som mand, og det var det hun gjorde; men paa
den forunderligste maate–.» Hun gik omkring og saa
alvorligere ut og snakket endnu mere moral end hun
pieide; det var likesom hun skjulte noget, og Jean Jacques
gik og funderte paa hvad der kunde ligge under. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
