Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Les Charmettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
porte lukket sig for ham, og han stod ganske alene i
verden, 15—16 aar gammel, uten støtte og uten utsigter,
hans møte med Pontverre, hans villighet til at skifte
tro, hans vandring til Annécy og mottagelsen hos Mad.
de Warens, den brutale behandling i klosteret i Turin,
lakeitiden hos Mad. de Vercellis og grev Couvon, hans
vandretid med døgenigten Båcle, alle de mislykkede forsøk
som skriverkarl, som prestelærling, som musikelev, som
landmaaler, alle de eventyrere han traf paa sin vei, alt
det slette selskap han følte sig draget mot; og tar vi i
betragtning det moralske utstyr han vandret ut med,
farens sentimentale opdragelse, viljelivets forsømmelse,
hans medfødte heftige lyster, det brændende blod, den
abnorme kjønslighet, hans mangel paa respekt for sandhet
og for andres eiendom, hans tankeløse letsindighet, hans
medfødte penchant å dégéncrer, — tænker vi paa alt dette
og mindes den motstandslose lethet hvormed han altid
gav sig tilfeldigheten i vold, saa maa vi næsten undres
over at det ikke gik ham som broren, — at han ikke
endte i galgen eller i dypet av samfundets berme.
Hvad der reddet ham fra at gaa tilbunds, var hans
hovmod eller ærgjerrighet, — og hans fantasi. Han synes
ikke et øieblik at ha været i tvil om at en stor skjæbne
forestod ham, aldrig faldt det ham ind at han skulde være
nogen ganske almindelig person; naar han var lakei i
fornemme huse, blandet han sig aldrig med det øvrige
tjenerskap, men vendte sit blik mot sine herskaper som
sine naturlige likemænd; og forstod de ikke hvad der
bodde i ham, saa undret han sig over deres dumhet eller
beklaget sig over deres hjerteløshet; om han var paa
bunden av elendighet, uten mat i munden, uten tak over
hodet, han lot sig aldrig drive ind i fortvilelsen, var altid
fuldt forvisset om at det kun kunde være en ventetid;
længe kunde det ikke vare for han blev opdaget. Og
mens han ventet, holdt hans fantasi ham skadesløs; hvad
livet negtet ham, det fraadset han i i indbildningen, og
slukket virkeligheten ubarmhjertig hans drømme paa én
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
