Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Les Charmettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
kant, saa tændtes øieblikkelig en ny paa en anden. —
Slik artet sig i hans ungdom hans livsenergi og gjorde
ham uovervindelig; hans hovmod, som altid blev baaret
oppe av hans fantasi, erstattet hans mangel paa vilje, og
var han end aldrig istand til eller lysten paa at beherske
sig selv, saa behersket han dog paa en viss maate livet,
fordi det aldrig magtet at trykke ham ned under det ni*
vaa hans storhetstanker krampagtig fastholdt.
Paa bunden av hans ærgjerrige hovmod laa der natur*
ligvis en realitet, en begavelse; ellers maatte han jo endt,
i bedste fald som en fantastisk drømmende døgenigt.
Men det varer meget længe før han blir sig, — ikke sin
begavelse, men — sin begavelses indhold bevisst. Læser
man overfladisk gjennem hans «Bekjendelser», beholder
man længe indtrykket av at hans ærgjerrighet er ganske
indholdsløs, at han bare gaar og venter paa at han uten
at lægge to pinder i kors skal vinde det store lod. Men
ser man nøiere til, saa opdager man at der dog — hvad
enten det nu har været ham bevisst eller ei — gjennem
hele hans liv saa at si har været to magnetiske poler
som har tiltrukket ham. Han er i mange stunder av sit
liv langt borte fra dem og føier neppe tiltrækningen;
men han kommer dem dog efterhaanden nærmere og nær*
mere, indtil han en god dag er helt i deres vold. Disse
to magnetiske poler var: bøker og musik.
Paa begge omraader var Rousseaus utgangspunkt saa
ugunstig som vei mulig. Genf var vei verdens mest
umusikalske eller ialfald verdens mest musikforlatte by.
Calvin hadde, som Brunetiére uttrykker det, lidt av «kunst*
rædsel», og musikken dannet ingen undtagelse fra den
avsky hvormed han omfattet enhver kunstnerisk bestræ*
belse efter at finde sanselige uttryk for den religiøse
følelse; den skjønne katolske kirkemusik med de mange*
stemmige kor og mangfoldige musikalske effekter var
ham en vederstyggelighet, og naar han, bundet av skrif*
tens ord, tillot (unison) salmesang, saa var det med det
utrykkelige forbehold at det melodiøse ikke burde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
