Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Les Charmettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uten din naade vil de fasteste forsætter svinde hen, men
ogsaa at du aldrig vil negte din hjælp til dem som ber
dig om den av et brændende hjerte og i ydmyghet.»
Jeg har citert saa meget av denne bøn, fordi den i
flere henseender forekommer mig at være et interessant
aktstykke til belysning av Rousseaus religiøsitet; den er,
synes det mig, meget mere end et veltalenhetsstykke, et
virkelig egte og følt uttrvk for en religiøs naturs andagts«
fulde betragtning av livet og dets alvor; der er i tilbe«
delsen noget av Calvins altopslukende absorption i Guds
almagt og tillike noget av hans sterke krav paa praktisk«
moralske frugter av gudsdyrkelsen; men ved siden herav
vover Rousseau at nærme sig den høiestes trone med
megen menneskelighet, som sikkert vilde forekomme
genferasketen som vederstyggelig blasfemi. I flere punkter
falder bønnen sammen med savoyardprestens berømte
trosbekjendelse, hvori Rousseau fire og tyve aar senere
fandt det fuldgyldige uttryk for sin religiøse tænkning;
det er den samme dogmeløse gudsdyrkelse, den samme
taushet om forsoningslæren, den samme sterke betoning
av samvittighetens kategoriske imperativ.
Men det var ganske vist endnu kun i enkelte opløf*
tede øieblikke at Rousseau hævet sig til denne beaan*
dede religiøsitets rene høider; han fortæller ialfald i Con=
fessions om eksempler paa den barnagtigste overtro, og
der er jo heller intet overraskende i at en mand med
Rousseaus fortid i sit sjæleliv længe kunde beholde de
urimeligste ujevnheter. Helvedesfrygten forlot ham ikke,
atter og atter tænkte han: hvis du nu døde i dette øie«
blik, hvor vilde du saa gaa hen? For at kaste av sig
denne angst, tok han tilflugt til de latterligste midler.
En dag han stod og moret sig med at kaste sten efter
træstammer, faldt det ham ind at han kunde bruke denne
sport til lodkastning om sin evige frelse. «Jeg sa til mig
selv: nu kaster jeg denne sten mot træet likeoverfor;
træffer jeg det, betyr det frelse; skyter jeg bom, betyr
det fordømmelse. Med disse ord kaster jeg min sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
