Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Den adelige indvandring til hovedstaden, som allerede
\ar i fuld gang under Ludvig XIV, fortsatte med stadig
stigning utover hele det 18de aarhundrede; landadelen
mistet efterhaanden enhver social anseelse og politisk
indflydelse, det vrimlet av forlatte og forfaldne adelige
reder; de som paa nogen maate kunde komme avsted,
pakket sammen og drog til Paris; de som maatte bli
igjen, sank ned i provinsiel betydningsløshet, pukket paa
sine privilegier, men foragtedes dypt av bønderne, hvem
de snart ikke overgik synderlig i dannelse. Y’derst faa
var undtagelserne, en og anden stolt seigneur, der — som
familien Mirabeau — med steilhet hævdet sine familie»
traditioner paa trods av de nve moder. De bekræftet
kun regelen.
Ved hoffet træffer vi indehaverne av Frankrikes stol»
teste navne, her søker de at reparere paa sine finanser,
bukker og bøier sig, frier til pensioner og unyttige, mc-n
vei lønnede stillinger, titler, æresbevisninger, ordener. —
Selv likeoverfor la favorite rdturiére er de lutter krypende
høflighet; de skumler i krokene; men stedes de for
hendes aasyn, flyter deres læber over av honning og
smiger. «Ikke bare har jeg hele adelen for mine føtter,»
sa Pompadour en dag til Bernis; «men selv min lille
hund er kjed av hyldest.»
Der findes i Frankrike noget som heter le protocole;
dei fortælles at dens forskrifter endnu i den tredje repu»
blik binder det officielle liv i strammere former end i
noget andet europæisk land. Det er en ærværdig ind»
retning som paa Ludvig XV’s tid alt var flere hundrede
aar gammel, — en kodifikation av alle de uendelig ind»
viklede regler som i tidens løp hadde utviklet sig for
livet ved det bourbonske hof. Le protocole var endnu i det
18de aarhundrede hoffets hellige skrift, og den hadde,
som den anden, sine andægtige og kyndige teologer; en
av dens lærdeste og mest rettroende bokstavfortolkere var
hertugen av Luynes, en helt igjennem skikkelig mand av
ulastelig karakter, men komisk ved det alvor hvormed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
