Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
lændinger, og at landet ikke længere syntes at føde
feltherretalenter. «Det kommer av,» svarte prinsen, «at
i vore dage holder vore koner sig til sine lakeier.» —
Unyttig og ganske uproduktiv hengaar dette liv i en
hvirvel av adspredelser, baller, maskerader, teaterforestil«
linger, jagtpartier, dinerer og souperer uten stans, aldrig
et alvorlig arbeide, aldrig en times ensomhet; en samling
av droner, som tortærer honningen uten at arbeide, kal«
der marquis d’Argenson sine standsfæller.
Heldigvis for den franske adels minde er dog dette
hofliv, hvor et elegant toilette, en udadlelig optræden og
en behagelig konversation 1 er de eneste dyder, ikke helt
opslukende. Der fandtes en hel del seigneurer som fær«
dedes ved hoffet uten at tilhøre den egentlige helstat,
som hadde sin rang og deltok i selskabeligheten, men
som ikke bodde i Versailles og heller ikke var nødt til
at smigre og tigge for at kunne eksistere. De hadde
sine hoteller i Paris og sine sommerslotte i omegnen,
hvor de samlet om sig eliten av landets intelligens.
Blandt disse grandseigneurer var der ikke faa som sat
inde med sin tids høieste dannelse; ikke biot deres vin«
kjeldere, men ogsaa deres biblioteker var velforsynte og
gjorde dem ære; mange av dem var ogsaa selv forfattere,
kunstnere og videnskapsmænd. Med ridderlig tanke«
loshet lot de sig begeistre av tidens revolutionære idéer,
og var med om at forberede den nye tid som skulde
bli deres egen undergang. Og deres damer stod ikke
tilbake tor dem; de fandt — trods alle sine visiter og
selskabelige adspredelser — likevel tid til at læse og
studere; og de lot sig ikke nøie med historie, stats«
økonomi og filosofi, men fordypet sig ogsaa i medicin
og naturvidenskap, som var en av tidens moder. De
husker den stakkars Mad. de Warens, som stadig sølte
med gryter og retorter tor at lage lægemidler og finde
guld; alvorligere var det vei med Mad. du Chåtelet,
1 "/.c sot de 1.1 cour dit ses sottises pius élégamment que le sot
de hi ville ne dit les stennes,» Duclos. Ocuvr. I, 170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
