- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Barndom og Ungdom /
280

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Rousseau og Paris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

280

Forgjæves kalder han visdommen til hjælp mot denne
«sote gift». Ti hvad er visdommen andet end en ståk*
kars illusion, en kimære, et navn man gir sine egne
lyster.

«Slik lægger lasten — hos den tankeløse ungdom —
snarer for dyden — under et falskt navn — under
navn av filosofi. — Slik ser man paa den motsatte vei —
den uhyggelige fanatiker — i evig krig med alle sine
ønsker, — han ser sin Gud i ustanselig] vrede — og
for at behage ham — flygter han for glæden og for*
nøielsen. —

Aa, om der kom en virkelig vismand — forskjellig i
sit sprog — endnu mere forskjellig i sine seder — fiende
av de usle forførere, — men elskværdigere og menneske»
ligere i sin dyd, — som borte fra vderligheterne dog
holdt i ære den rene og omme hyldest, ethvert hjerte
skylder Guds storhet og velgjerninger! —»

Den vismand hvis komme Rousseau længter efter, og
som skal staa frit likeoverfor tidens retninger, er naturligvis
Rousseau selv; og saaledes skulde han jo ogsaa komme
til at staa med front til to sider, med sin haand vendt
mot materialisterne, saavelsom mot den asketiske
ortodoksi; troende uten at være Iivsfornegter, tænkende uten
at være gudsfomegter’.

Vi kan nok forstaa at en mand som gik omkring med
slike tanker, midt i hvirvelen saa ensom og saa ander*
ledes, ofte maatte overfaldes av væmmelse for den verden
han levde i, og av en heftig lyst til at flygte bort fra
dette Paris, som laa næsegrus for de falske guder. Vi
finder da ogsaa et og andet utbrud av slike følelser i de
faa breve han skrev i denne tid. Allerede i 1745 finder
jeg i brev til hans kreditor og ven, Daniel Roguin, føl*
gende hjertesuk: «— — — jeg er saa erkelei av selskaps»
liv og omgang med mennesker at det kun er æren som
holder mig tilbake her; hvis jeg nogensinde faar opfyldt

1 Cfr. Ducros. p. 163 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:49:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jjrouseau/1/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free