Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Rousseau og Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
mit høieste ønske, d. v. s. faar betalt min gjæld, saa skal
ingen se mig i Paris fire og tyve timer efter.»1
Og i 1749 sender han til en ung (unævnt) adels»
mand en hjertelig lykønskning, fordi denne har trukket
sig tilbake fra selskapet og verdenslivet.
«–-Naar en mand paa to og tyve aar, galant, elsk*
værdig, dannet og aandrik, som De er, og ikke paa
nogen maate forstøtt av skjæbnen, bestemmer sig til at
trække sig tilbake fra verden, av lyst og uten at være
ophidset av uheld i sine forretninger eller sine fornøielser,
saa kan man være forvisset om at en saa kostelig for*
nuftens og eftertankens frugt ikke vil føre efter sig
hverken væmmelse eller anger. I denne forvissning vover
jeg at gjøre Dem en kompliment som ikke mange vil
gjenta; jeg ønsker Dem tillykke. —––Jeg vil
oprigtig si Dem at jeg ofte har beklaget at en saa
retlinjet aand og en saa skjøn sjæl som Deres skulde
være skapt for flirt, kortspil og champagne; De var, min
kjære ven, født til noget bedre; den lidenskabelige, men
fine smak som drev Dem mot fornøielserne, har snart
avsløret Dem deres intetsigende flauhet; De vil med for*
bauselse erfare at de aller enkleste og beskedneste glæder
er fuldt saa tiltrækkende og fuldt saa intense. De kjender
nu menneskene, og De behøver ikke at se dem saa
meget for at lære at foragte dem — —»
Vi ser at vi nu er like i nærheten av den Rousseau
som vi alle uvilkaarlig forestiller os, naar hans navn blir
nævnt.
Skjønt Rousseau i disse aar var sterkt optat av sit
sekretærarbeide og stadig heftet av sin deltagelse i det
mondæne liv, saa skedde der dog intet brud eller stans
i den sterke intellektuelle utvikling som var begyndt i
Savoyen og senere fortsat i Venedig; hans aand var like
vaaken, hans kundskapstørst like uslukket, og han ved*
1 Ocuvrcs, X. 51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
