Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Rousseau og Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
og var snart uadskillelige, de startet endog en kritisk
avis sammen, le Persijleur; men der kom kun det förste
nummersom er forfattet av Rousseau, og i sin snakke«
salige vidtløftighet er slik at man ikke synderlig kan be«
klage at fortsættelsen uteblev.
Til disse to sluttet sig snart Condillac, og én gang
om uken møttes de tre venner til en middag i Hotel
du Partier ßeuri, belivede middager ganske sikkert;
selv Diderot, som ellers aldrig var præcis, ikke engang
til stevnemøter, møtte paa slaget ved disse anledninger.
Baade Condillac og Diderot var omtrent jevnaldrende
med Rousseau, den ene to, den anden ett aar yngre, og
de stod som han paa sin berømmelses terskel, færdige
til at springe ut, Condillac holdt netop (1746) paa at
utßi sin h’ssai s nr t’origim? des connaissances humaines,
aaret efter kom Diderots Pensées philosophiques, og kort
tid efter hans Lettre sur les aveugles, som skulde volde
saa megen ufred.
Vi vet ikke hvad de unge tænkere talte om ved sine
middager; men vi tør sikkert gaa ut fra at alle de spørs«
maal som paa denne tid laa i luften, her har været gjen«
stand for den livligste diskussion.
Diderot var rimeligvis Frankrikes mest belæste mand,
der var ingen grænser for hans intelligente nyfikenhet;
han lot sig ikke, som de fleste franske filosofer, nøie med
studiet av den lettere tilgjængelige Locke, men fordypet
sig med grundighet i Leibnitz’s vanskelige tankelabyrint,
behersket naturvidenskapen, musikhistorien, æstetikken,
matematikken, skrev som bekjendt ikke biot filosofiske
avhandlinger, men banet nye veier i dramaet og romanen,
rystet ut av ærmet smaafortællinger i mængdevis, var
tidens betydeligste kritiker, forstod sig ikke bare paa
literatur og teater, men ogsaa paa malerier og var hoved«
manden i den store encyklopædi; og han lot sig ikke
nøie med det han skrev for egen regning, men skrev
ogsaa med sin store hjælpsomhet mange andres bøker. —
’ Oeuvces XII, 294 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
