Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Rousseau og Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Og dog var denne omfattende skriftlige produktion paa
en maate kun resterne av lians mundtlige — aftentimers
utgydelser paa papiret av det som han ikke hadde faat
snakket ut om i lopet av dagen; han var en cnrageret
causør, øste omkring sig i ustanselig rastløshet — av sin
viden, sine tanker, sine pludselige indfald og sine para*
dokser, en utrættelig improvisator, en aandelig ødeland,
som ødslet med sine skatter uten at tænke paa eiendoms*
ret, uten fristelse til sparsomhet eller koncentration.
Condillac var en ganske anden karakter, en stilfærdig
tænker utenfor enhver polemik, kanske den mest typiske
repræsentant for det man i almindelighet forestiller sig
ved den franske rationalisme i det 18de aarhundrede,
uten synderlig sans for virkelighet, men en utpræget
ræsonnør, analytiker, matematiker i filosofien, en ube*
stikkelig logiker, som aldrig utelot et led eller slåp ind
et uvedkommende led i sin tætte slutningsrække.
Man kan uten vanskelighet tænke sig hvilken flom
av frugtbare impulser der, navnlig fra Diderot, ved disse
middager i Panier fleuri er strømmet utover Rousseaus
sjæl, som alt paa forhaand befandt sig i den sterkeste
gjæring, og vi vil senere faa anledning til at eftergaa
virkningerne i det enkelte.
Blandt de spørsmaal som diskutertes mellem dem.
stod sikkert de filosofiske og religiøse i første række.
Diderot var allerede i Pensées philosophiques under sin
«utvidelse av gudsbegrepet» et godt stykke paa vei til
helt at eliminere Gud, og i Lettre sur les aveugles hadde
han sterkt nærmet sig den rene ateisme, som han senere
bekjendte sig til’. For Condillac laa det ganske vist ikke
nær at erklære sig hverken for ateist eller materialist8;
men der var dog heller ikke i hans sterke slutningsrækker
synderlig plads for nogen Gud.
Om eller hvorledes Rousseau har protestert likeover*
Cfr. Louis Ducros: Diderot. Paris 1894, p. 312.
v Cfr. Unson: Hist. de la litt. fr. 1906, p. 727.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
