Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Therése Levasseur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
og hos hvem jeg fandt den hjertets enfoldighet og lær=
villighet som hun hadde fundet hos mig; det var en
nødvendighet for mig, at det huslige og private livs
milde ro holdt mig skadesløs for den straalende skjæbne
som jeg nu holdt paa at gi avkald paa. Da jeg var
ganske alene, var mit hjerte tomt, jeg trængte en som
kunde fylde det. Skjæbnen hadde fratat mig, hadde
ialfald for en del fjernet mig fra den som naturen hadde
bestemt mig tor. Og fra den tid av var jeg alene, ti for
mig var der aldrig nogen mellemting mellem alt og intet.
I Therese fandt jeg det jeg hadde behov, og ved hendes
hjælp levde jeg saa lykkelig som det efter om stændigt
heterne var mulig. — —»
Saaledes fortæller Rousseau i syvende bok av Con«
fessions om sit møte med Therese og om den maate
hvorpaa forholdet mellem dem blev til og utviklet sig. —
I det hele og store kan man sikkert fæste lid til hans
redegjørelse; der er intet som forbyr os at tro, at saaledes
har det i det væsentlige gaat for sig. Én reservation
maa vi dog gjøre; naar han blandt de midler som førte
til seieren, foruten sympati og agtelse ogsaa nævner kjære
ligheten, saa er det neppe rigtig. Rousseau var aldrig
forelsket i Therese, endnu mindre end i Mad. de Warens.
Totalindtrykket av hans fortælling er da ogsaa det, at
hans følelser for hende var sammensat av ganske andre
elementer end erotik, og paa et andet sted i Confessions
(9de bok) erklærer han saa bestemt som mulig at kjær»
lighet intet hadde at gjøre med hans mangeaarige troskap
mot Therese. Det er der hvor han indleder fortællingen
om sit livs store og eneste kjærlighet, sit sværmeri for Mad.
de Houdetot. Efter paanyt at ha gjort rede for sit forhold
til Therese og sin standhaftige utholdenhet likeoverfor
hende, utbryter han: «Hvad vil saa læseren tænke naar
jeg sverger paa —–at jeg, fra det første øieblik jeg
saa hende og til den dag idag, aldrig har følt den ringeste
gnist av kjærlighet for hende, at jeg likesaalitt har ønsket
at besidde hende som Mad. de Warens, at de kjønsbehov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
