- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Barndom og Ungdom /
294

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Therése Levasseur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294

testamente og anbefalte hende indtrængende til sine ven*
ner. I moralsk henseende hadde Rousseau intet at be*
breide sig i denne forbindelse; tvertimot, tar man hensyn
til de omgivelser han levde under, maa man snarere si
at han raget høit op over det moralske gjennemsnits*
nivaa.

Noget anderledes forholder det sig ved bedømmelsen
av den «fornedrelse» Rousseau i intellektuel, æstetisk og
social henseende med fuld bevissthet underkastet sig, da
han knyttet sit liv til et saa grovt og fuldstændig aands*
forlatt væsen som Therese.

Et idealt egteskap var naturligvis Rousseaus og Thereses
samliv ikke, og at Rousseau stundom led under hendes
tankeløshet og fuldstændige mangel paa aandsinteresser,
det røber han hist og her, hvor han ikke taler direkte
om Therese. «Jeg kjender for de to kjøn,» sier han i
Emile, «kun to klasser som virkelig er forskjellige, den
ene er de som tænker, den anden de som ikke tænker;
og denne forskjel kommer næsten udelukkende av op*
dragelsen. En mand av den første klasse bør ikke gifte
sig i den anden; ti han vil komme til at mangle sam*
livets største charme, naar han, skjønt han har en kone,
ser sig reducert til at tænke alene.» Og andetsteds heter
det; «Det er fremforalt i ensomheten at man føier
charmen ved at leve sammen med en som kan tænke.»

Denne «charme» gav altsaa Rousseau avkald paa;
men det er vei et spørsmaal om han, naar det kom til
stykket, følte savnet synderlig dypt. Andetsteds sukker
han over besværligheterne ved omgangen med
aands-interesserte damer, og sier etsteds uttrykkelig, at «en
aandrik kone (une femme bel esprit) er sin mands svøpe».
Man hadde det vei, som adskillige andre aandens mænd
som i sit hjem helst vilde arbeide uforstyrret og uten
hefte, som i sin kone helst saa en husholderske og en
pleierske, der ordnet den praktiske side av livet med
mindst mulig besvær. Det er naturligvis ikke noget stor*
artet at indrette sig paa denne praktiske maate; men derfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:49:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jjrouseau/1/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free