Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
ind over hans tærskel; og under den lange udlændighed har ingen
freuimedpaavirkning naaet ham. Det liar neppe i samme
udstrækning været tilfældet med hans store fæller. Bjørnstjerne. Bjørnson
havde med sin altid modtagelige aand under slutningen af sit exil
utvilsomt modtaget, impulser fra Tyskland, og i „Hedda Gabler"
spores udlændigheden selv i Henrik Ibsens ensomhed-søgende væsen.
Hos Jonas Lie er det aldrig blevet tilfældet, og det er
forstaaelig. Thi hans dør forblev uforanderlig lukket for det
fremmede, og alt hans hjem tilhorte, det var fædrelandet.
Herinde er hver kvadrattomme gulv Norge, og hver kubiktomme
luft, det er Norges luft. Billederne, de gamle møbler, Haget —
hvor dybt man røres, hvor fast man gribes om hjertet ved disse
vægges tro og tause, deres beskedne fædrelandskærlighed.
Og menneskene: fru Lie i sin husmoderdragt, med
silketørklædet bundet om sit haar; og børnene — ,,frøkenen" og „Lille-Jonas"
— runde og hvide og røde: og Jonas Lie selv — — der er en
velkjendt nordisk mand, om hvem hau minder, som var det et
portræt; saa stor af hjerte, saa konfust genial af tanke, saa helt seende
og saa blind som dr. Tomas Stockmann er, er just Jonas Lie. Den,
som kjender Stockmann, kjender ham. Da Henrik Ibsen vilde male
den sjeldne forening af fuld genialitet og karakterens helhed, synes
han mig at have givet sin mand Jonas Lies ansigt ....
Og ogsaa Stockmanns hus blev Lies–kun ikke hustruen.
Naar engang litteraturhistorien skal skrives, naar den tid
kommer, hvor uden paatrængenliéd mange traade kan udredes, som nu
ærbødigheden lader ligge, vil fru Lie finde sin skildrer, der, lidt
unænsomt maaske, vil bryde ind i et digterverksted, hvor to har
arbeidet.
Eller maaske er ordet „arbeidet" altfor haandgribeligt. Thi
saa vist som fru Lie har havt sin rige del i Jonas Lies verk. saa
vist dreier det sig maaske mindre om et direkte samarbeide end
om et bestandigt aandeligt samvær, hvoraf den Lieske digtning
udsprang, og hvori den voxede sig sterk. Det var et hjem, som var
digterens hemmelige medarbeiderske - det hele norske hjem, som
fik ensomliedens tifoldige fylde midt blandt de fremmede.
Midt i et hjem skjænkede Jonas Lie os fortællingerne om
hjemmet — det er hans verkers hemmelighed ;— skjænkede os
fortællingerne om de nære skjæbncr, som er de titusinders.....som
er alles. Og aar efter aar syntes, mens han var langt borte, hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
