Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Kritiken paa den natlige Sangs Omraade. Kritiken mødte op i
Form si f Politiadjutant Meltzer, der ogsaa havde deltaget i Feston.
Men Kritik modes af Studenten altid med Antikritik, og snart var
en dialektisk Kamp i fuld Gang. Uheldigvis faldt der under denne
Ytring om. at Politimagten ogsaa øiensynlig var i Feststemning.
Det var formeget, og to Syndere skulde puttes i Hullet. Resten
gav naturligvis Honørsfølge til Døren. Paa dette Tidspunkt kom
Lie, der ikke tidligere havde været tilstede. Han trængte ind med
og fordrede at dele Skjebne med de to Kammerater, men herpaa
vilde Politiet ikke indlade sig. „Aber einmal ist keinmal" og „bedre
Lykke en anden Gang". Lie forsøgte sig altsaa paany og boldt
Politiet en længere Tale, men hellerikke den bar Frugter. Modet
voxede imidlertid stadig, og alle gode Ting er jo tre. Altsaa —
nok et Forsøg, der kulminerede i en Tordentale med det Resultat,
at Herren nu blev smidt paa Dør og Porten stængt.
Sagen var vel, at Meltzer med sit skarpe Blik for det Komiske
morede sig over den lystige Student og fandt ham altfor fornøielig
til at ville ham saa ondt som at lade ham tilbringe en Nat i Arrest.
Lie paa sin Side fortalte leende, at han havde været altfor
grov til at kunne faa Plads paa Raads tuen.
I det dyre Skotøi var ogsaa en Feststemning Skyld. I Følgt;
med en Kammerat, en nu høit anseet og værdig Præst, var han paa
Hjemveien til Pilestrædet stoppet op paa Hjørnet til Grændsen, hvor
en tykmavet Gaard stikker frem sin buede Façade. Ved
Lygteskinnet faar han Øje paa nogle skidne og sprukne Vinduesruder i
første Etage. Erindringen om hans Yndlingssport som Gut
dukkede op, Fristelsen blev barn for stærk og — „Plong, der small
sønder en Ruta"! og — Klirr, der laa’ nok en, og — Klatsch, der
laa den tredie! —
Indenfor blev der nu et svare Brøl, der besvaredes af Lies
rungende Skoggerlatter. Kammeraten fandt imidlertid Situationen
betænkelig og trak afsted med ham snarest muligt. — Jeg besøgte
ham den følgende Morgen. „Det var en Han Historie med nogle
Ruter igaar, du." — Jasaa — „Ja, de gik itu." — Jasaa — gjor’
de det! „Ja, vi faar nok ned og reparere dem!" — „Ved Du,
hvor det er da?" — „Ja, det var hos en Lappeskomager hernede.
Jeg har o 1te ærgret mig over dem." - Saa gik vi da, og ganske
rigtig, der var indsat tre nye Ruder. — Jeg skulde have mig et
Par Støvler, sa Lie. Ja, det vilde Skomageren gjerne. Under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
