Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<24
.Maaltagningen lori Lie falde Ytring oui. at der var indsat nye
Ruder hos liain og spurgte, 0111 der havde været Gadespektakel om
Natten. Men nu blev Lnppeskomageren rasende og forbandede de
fordoiute Studenter, som havde knust Wuderne „basses4 og
forsikrede under dyre Eder, at havde han taat fat i dem, saa skulde
han bearbeidet dem slig med Spanreim og Hammer og Raspe og
.Svie og Gud ved hvad. at de sladde have husket det hele sit Liv.
„Studenter?" ea Lie. „Siger Do, at det var Studenter? Nci
det gaar ikke an, det vil vi betale! Sligt maa man ikke sige om
Studenter,11 og saa betalte Lie for 4 Ruder, som Skomageren absolut
forlangte, endskjønt der virkelig kun var knust tre. Da han saa
var færdig med Betalingen, sa’ han, at det var bedst, han flk et
Par Stovler til. — Og Støvlerne lik han. De var baade dyre og
af daarligt Læder, men Lie skjænkede Lappeskomageren sin
Søgning, saalænge han var i Kristiania.
Ja, nu har jeg fortalt alt det Gale, jeg ved om min gamle
Ven. Men siden jeg er inde paa Historier, saa en til, da den
angaar lians literære Personlighed.
Lie pleiede altid at ligge længe 0111 Morgenen, ikke fordi han
ranglede eller sad oppe og læste til langt paa Nat, men fordi
Fader Holberg, hans stadige Morgenlekture smagte saa mageløst,
at ban rent glemte Tiden. Fordi man altsaa var vis paa at linde
ham hjemme, kom man op til ham om Formiddagen. — Blandt
dem, som saaledes ofte kom, var ogsaa en sølle „Præl", et
Bekjendtskab fra Hjembygden. — En Dag kom Præliminaristen og klagede
over Hjemve. — Lie foreholdt ham nu med meget komisk Alvor,
at Hjemve var noget, som kun udannede Mennesker følte, at han
aldeles ikke maatte lade sig forlyde med at lide af Hjemve.
Schweizerne var berømt for sin Hjemve, da de var et Naturfolk, men
hvem talte nu om Schweizernes Hjemve? Nei, nu var det f. Ex.
Eskimoer og Ottahaitier, som var bekjendt for den. I Paranthcs
benuerket, var Ottahaiti paa deune Tid for Lie det samme som
Illyrien for Shakespeare, det Sted, hvor han i en snever Vending
henlagde Scenen. — Kjender De ikke Ottahaitierens Klagesang? sa
pludselig Lie. Nei, den anden kjendte den ikke. — Og nu
reciterede Lie paa staaende Fod en improviseret Klagesang med det
nok saa kostelige Omkvæd: „Her maa jeg sidde og klage, mens
mine Brødre jage, de Ottahaitisvin!" — Scenen var ubeskrivelig
komisk, PraOlen var kureret, og Lie havde den Extralbrnøielse at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
